rondelsliber
ElværktøjVærkstedsindretningVærktøj

Rondelsliber – Eksperternes bedste valg

0

Hvad er en rondelsliber?

En rondelsliber, også kaldet et skivepudser, er et værktøj, der er designet til at fjerne materiale fra overflader, såsom træ, metal eller sten. Det gøres ved at rotere en rondel eller et slibende materiale, såsom sandpapir, mod overfladen.

Rondelslibere kan bruges til at fjerne rust, maling eller belægninger fra metaloverflader, slibe træ til en glat finish eller forme sten og beton. De findes i forskellige størrelser og med forskellige slibende materialer, så de kan tilpasses forskellige opgaver og materialer.

Dette bør du overveje inden køb

  • Formål: Hvad vil du bruge rondelsliberen til? Skal du fjerne rust, maling eller belægninger fra metaloverflader, slibe træ eller forme sten og beton? Dette vil hjælpe dig med at vælge den rigtige type rondelsliber og abrasivt materiale.
  • Motorstørrelse: Jo større motorstørrelse, jo mere kraft vil rondelsliberen have. Hvis du skal slibe materialer med høj modstand, som f.eks. beton, skal du vælge en rondelsliber med en større motor.
  • Pris: Rondelslibere findes i mange forskellige prisklasser, så det er en god idé at overveje, hvor meget du vil bruge, og hvilke funktioner du har brug for.
  • Brugervenlighed: Se efter en rondelsliber, der er let at betjene og vedligeholde, så du kan få mest muligt ud af rondelsliberen.
  • Garanti: Det kan være en god idé at vælge en rondelsliber med en god garanti, så du er dækket, hvis der opstår problemer med rondelsliberen.

Rondelsliber til gulve

En rondelsliber findes også i større modeller, som er beregnet til at slibe gulve, der trænger til at blive frisket op. De fleste rondelslibere kan endda også bruges til efterfølgende at polere gulvet med olie, så det får et flot finish. Med en rondelsliber får du altså mulighed for selv at klare en gulvbehandling og spare en del penge på at gøre det selv frem for at leje en håndværker til at udføre arbejdet for dig.

Hvad bruger man en rondelsliber til?

En rondelsliber bruges som regel til at friske slidte træ- eller betongulve op, så de kan blive lækre igen. Der findes forskellige produkter, der kan bruges til behandling af trægulve, og sammen med rondelsliberen er der en lang række opgaver, du kan udføre, såsom:

  • Rondelsliberen kan bruges til at slibe betongulv.
  • Til mellemslibning af trægulve, der skal genlakeres, så du får et super flot finish på gulvet.
  • Til oliebehandling af trægulvet, hvor en rondelsvamp sættes på rondelslibemaskinen og bruges til at fordele olien og massere det ned i træet.
  • At rengøre et sæbebehandlet gulv, hvor en grovere rondelsvamp anvendes, så man kan rense og slibe gulvet på en og samme tid.
  • Sidst men ikke mindst er rondelsliberen et godt redskab til at gøre terrassen klar til sommer. Derfor er rondelsliberen et ideelt valg til mit terrasseprojekt, da jeg ønsker en pæn og vedligeholdt terrasse til de mange grillaftener med familien, hvor vi skal nyde et glas vin på terrassen.

Forskellige typer af rondelslibere

Der findes utrolig mange rondelslibere på markedet fra et hav af førende brands inden for gør-det-selv-branchen. Derudover findes de i mange afskygninger, og her spiller ens behov selvfølgelig ind. Valg af slibemaskine afhænger nemlig af, hvad det er for nogle emner, du skal slibe, og hvad maskinen skal kunne klare. En rondelsliber er et godt værktøj til gør-det-selv-folket, der ønsker at kunne udføre diverse slibeopgaver i hjemmet på egen hånd.

Den roterende rondelsliber er meget effektiv, når det kommer til let slibning eller forberedelse af for eksempel større parket- planke eller cementgulve. Værktøjets lave omdrejningstal betyder, at maskinen også er velegnet til finslibning af parketgulve, før de skal lakeres eller have oliebehandling. De fleste rondelslibere har også en støvsuger tilkoblet, som sørger for, at støvet suges ind imens du sliber. Den har altså til opgave at sørge for, at der ikke dannes unødvendigt støv, og sparer dig derfor for en masse rengøring bagefter. Derudover risikerer du dermed heller ikke at indånde en masse støv, som kan være skidt for din krop.

Har du derimod brug for en slibemaskine, der kan slibe mindre emner, så findes der alternativer til netop dette. Det kan være, at du skal slibe en masse træemner til eksempelvis hjemmelavet træbilledrammer. Her kan du med fordel vælge en rondelsliber, der kan monteres fast på bord eller bænk i stedet for en rondelsliber til gulvslibning. På den måde har du en sikker og effektiv løsning til slibning af mindre elementer. Det er også muligt at finde en håndholdt rondelsliber, som især er velegnet til, hvis du skal slibe lodrette overflader såsom en træfacade på dit hus eller lignende. En håndholdt version er langt mere ideel og effektiv til dette, da den er fleksibel til diverse slibningsopgaver rundt omkring inden- og udenfor hjemmet.

Det kan også ske, at du skal slibe et gulv, hvor der er hjørner og kanter. Dette kan rondelsliberen med sin runde slibeskive naturligvis ikke nå at slibe, og du må ty til andre alternative midler. Du kan for eksempel slibe kanter og hjørner med eksempelvis en rystepudser, kantsliber eller lignende værktøj, som med sine kantede former har mulighed for at nå ind i disse hjørner.

Værd at huske inden du går i gang med arbejdet

Inden du går i gang med at slibe dit eget gulv med en rondelsliber, så er det vigtigt, at du først sætter dig rigtig godt ind i, hvordan værktøjet fungerer. Det kan nemlig være svært at slibe sit eget gulv, hvis man ikke går ordentligt til værks. Jeg har i den forbindelse lavet en guide til brug af rondelslibemaskinen samt gode tips, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med at få pudset dit gulv op, så det bliver så godt som nyt:

  • Justér først betjeningshøjden på maskinen – det skal gerne passe sådan, at du har strakte arme ned langs låret og maskinens håndtag kan støtte på låret.
  • Tilslut el-kablet og læg det over skulderen.
  • Start med at aktivere et af de øverste håndtag.
  • For at opnå det bedste sliberesultat, skal du køre i bløde bevægelser frem og tilbage.
  • Læg en polérskive under maskinen første gang for at få føling med maskinens bevægelser.
  • Maskinen kører mod højre, når håndtaget hæves let med små bevægelser. Sænkes styrestangen derimod, så kører maskinen til venstre.
  • Maskinen skal være i konstant bevægelse, og må aldrig blive stående på samme sted.
  • Afbryd altid strømmen, når du skal skifte tilbehør.
  • Vær eventuelt 2 om at styre maskinen i begyndelsen, indtil maskinens bevægelser er indlært. Hjælperen kan holde maskinens håndtag for at styre den.

Står du selv og skal i gang med en slibeopgave med en rondelsliber, så kan du med fordel prøve rondelsliberen af med det fineste korn på et stykke af gulvet, som alligevel skal dækkes efterfølgende. Det kan for eksempel være dér, hvor opvaskemaskinen eller andre lignende genstande skal stå efterfølgende. På den måde kan du få en føling med maskinen, før du går rigtigt i gang med arbejdet med et grovere korn.

5/5 - (1 vote)

Akustikpaneler. Se eksperternes valg

Tidligere artikel

Slagnøgle. Se stor guide med bedste slagnøgle

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Elværktøj