Hvis du har en stor passion for træarbejde, har du uden tvivl stået i en situation, hvor du har haft brug for at bore huller i træet. Jeg selv har lavet flere møbler af træ, hvilket har krævet nogle meget præcise huller, som kunne være med til at fuldende sammensætningen af møblet. I disse situationer har jeg haft stor gavn af at bruge en borestander. I denne artikel fortæller jer mere om, hvorfor og hvordan du skal bruge en borestander.
Hvad er en borestander?
En borestander er lavet således, at du kan placeres din boremaskine i den. Du monterer simpelthen boremaskinen til stativet, hvorefter det fungerer ligesom en søjleboremaskine. Det er derfor en rigtig god løsning, hvis du gerne vil lave træarbejde i hjemmet og ikke har et værksted, hvor der er plads til større værktøjer. En søjleboremaskine kan nemlig fylde en hel del og koste en del penge, hvilket ikke er en nødvendighed, hvis du blot laver dine egne hobby projekter.
Borestanderen er en lettere og mere mobil løsning end en søjleboremaskine, og den kan derfor være en stor hjælp til hjemmeopgaver, hvor du stadig ønsker en vis finesse og præcision over resultatet. Det er derfor et rigtig godt værktøj, hvis du godt kan lide at lave gør-det-selv løsninger, men ikke er professionel og skal bruge en boremaskine i forbindelse med arbejde.
Hvad bruger man en borestander til?
En borestander er egentlig bare et stativ hvori, du kan placere din bore- eller skruemaskine. Den er derfor enormt let at bruge og kan flyttes rundt, når der er behov for det. Du kan få borestandere i forskellige størrelser, alt efter hvilken boremaskine du har, som skal tilkobles. Tilkoblingen er som regel en simpel proces, som ikke kræver den helt store erfaring og kan klares af de fleste. I værste fald vil der generelt altid følge en manual med til den enkelte borestander, så du kan se, hvordan lige præcis den skal bruges og opsættes.
Selve borestanderen er en super god løsning, hvis du skal bore præcise huller i for eksempel træmateriale. Det kan være, at du vil lave dit eget skab af træ, og derfor er nødt til at lave nogle huller, så træbrædderne kan sammensættes til et fuldendt skab. Her er det vigtigt, at hullerne bliver præcise, hvis skabet skal passe sammen i sidste ende. Det kan være svært at lave et ordentligt hul, hvis du skal bruge en håndholdt boremaskine, da det udelukkende afhænger af din ro og balance. Med en borestander kan du være helt sikker på, at hullet bliver flot og præcist i sidste ende, da boremaskinen sidder fast og er indstillet på standeren. Du kan derfor bruge en borestander til at lave nogle meget fine og nøjagtige huller i forskellige materiale.
Vælg den rette borestander
Når du skal finde en borestander, kan du ikke bare købe den første og den bedste du ser. Du er nemlig nødt til at køb en borestander, som passer til den boremaskine, du har derhjemme. Det er derfor enormt vigtigt, at du har din egen boremaskine in mente, når du skal vælge en borestander.
Det kan også være, at du har flere forskellige boremaskiner derhjemme, og ved at boremaskinen skal bruges til mere end et projekt i fremtiden. Her kan det naturligvis være svært at afgøre, hvilken boremaskine borestanderen skal tilpasses til. Der findes dog borestandere, som kan tilpasses i størrelsen, hvilket betyder, at du kan bruge den til både en mindre og større boremaskine.
Generelt set er det oplagt at gå efter en borestander, som passer til en almindelig boremaskine, da den som regel bliver brugt til lettere materialer som træ og ikke hårde beton materialer, når det er opgaver i hjemmet.
Hvad end din boremaskine har en ledning eller kører på batteri, gør ikke nogen forskel, da ledningen ikke kommer i vejen på borestanderen.
Gør arbejdet lettere med en borestander
En borestander er ikke kun en kæmpe fordel, fordi den er med til at sikre, at de huller, du borer, bliver præcise og flotte. Den er også med til at gøre dit arbejde en hel del lettere.
Hvis du for eksempel er i gang med at lave et større træmøbel til hjemmet, skal der ofte bores en hel del huller. Dette kan være både anstrengende og tidskrævende, hvis du selv skal holde på den store boremaskine. Boremaskiner er ikke altid lige lette stå med, og derfor kan det være en stor hjælp med en borestander, som holder vægten af boremaskinen. På den måde ender du ikke med selv at få ond i arme eller ryg, fordi du skal stå med den tunge boremaskine i lang tid ad gangen.
Desuden bliver processen også en hel del hurtigere, når du bruger borestanderen. Du kan hurtigt og effektivt køre træpladerne igennem og få lavet de huller, der skal laves, uden besvær eller hårdt arbejde. Hullerne bliver derfor boret hurtigt og effektivt uden den mindste smule besvær fra din side. Borestanderen er altså både en stor hjælp, hvis du bygger mange eller større møbler af træ såvel som andre opgaver, hvor der skal bores nøjagtigt i et givent materiale.
Fordele ved at bruge en borestander i stedet for en søjleboremaskine
De fleste tænker nok på en søjleboremaskine, hvis der skal laves præcise huller i blandt andet træmateriale. Jeg har dog oplevet, at der er mange fordele ved at bruge en borestander, hvis du blot skal lave hobby opgaver til hjemmet.
En søjleboremaskine er naturligvis et oplagt valg, hvis du har dit eget værksted, hvor den kan have sin egen faste plads og ikke står i vejen for noget. Men hvis du gerne vil lave nogle hobby projekter såsom træmøbler, og kun har mulighed for at gøre det derhjemme, så er en borestander helt klart en bedre løsning. En borestander fylder ikke nær så meget som en søjleboremaskine, og den er også flytbar, hvilket er en stor fordel, hvis du bruger den derhjemme. Desuden er det også en billigere løsning, som kan give dig rigtig fine resultater og den hjælp du har brug for, når du skal bore huller. Du får derfor en god og billig løsning, som kan hjælpe dig med at bore præcise og flotte huller.