VærkstedsindretningVærktøj

Kompressor til værkstedet. Sådan finder du de bedste til prisen

0

Hvis du står og overvejer at få fat på en kompressor, men stadig er lidt i tvivl om, om de i virkeligheden er pengene værd, så skal du blot læse videre.

Her fortæller jeg nemlig, hvad en kompressor kan bruges til, og guider dig igennem hvilken størrelse, du skal bruge at efter dit behov. For om du er en passioneret gør-det-selv person, eller en person som ville være rigtig glad for at slippe for at pumpe børnenes cykel op med håndkraft, så er en kompressor lige et køb for dig. Den kan nemlig spare dig både for tid og kræfter og er en god ven at have stående i værkstedet.

Se desuden stort udvalg af tilbehør til kompressorer hos:

Hvad er en kompressor?

For at komme din tvivl til livs, vil jeg først og fremmest fortælle, hvad en kompressor er. Det er nemlig ikke alle, som ved det helt grundlæggende, men hvis du gør, kan du springe dette afsnit over. Som med mange andre ord så kommer kompressor fra latin, og betyder at man komprimerer noget. I det her tilfælde er det luft og andre gasser. En kompressor er altså en maskine, som komprimerer og transporterer luft og andre gasser. Så når du tilfører energi, vil kompressionen få gassens tryk og temperatur til at stige. Dette får volumen til at blive formindsket. En cykelpumpe er faktisk en slags kompressor, her kommer energi blot ved håndkraft.

En kompressor kommer i mange forskellige størrelser. Det er meget forskelligt, hvor stor luftkapacitet er fra kompressor til kompressor. Til store værksteder og landbrug kan det godt betale sig at investere i en stor kompressor med stor luftkapacitet. Den fylder godt, men er virkelig effektiv. Hvis det derimod er til privaten, hvor en cykel eller et badebassin en gang i mellem skal pumpes op, så kan man få en lidt mindre model, hvilket også er nemmere at få plads til i skuret eller garagen. Du kan få en kompressor, som er transportable. De kommer enten med hjul eller håndtag, men dette gælder selvfølgelig kun for de mindre kompressorer.

Udover forskellige størrelser, så finders der den oliefrie kompressor samt den oliesmurte kompressor.

Den oliefrie kompressor bruges meget i for eksempel medicinalindustrien, da denne kompressor har renere luft end den oliesmurte kompressor. Der er ikke så meget vedligeholdelse med denne, da du slipper for olieskift. Derudover virker denne kompressor bedre i frostgrader.  

Den oliesmurte kompressor holder sig ofte bedre, men kræver også, at du ofte hælder olie på den, samt rengør olietanken, ellers risikerer du olierester i trykluften.

Hvad kan kompressor bruges til?

Hvis du spørger en håndværker eller landmand vil de udbryde, ”hvad kan det ikke bruges til?”. Det ville nærmest være umuligt at finde et værksted eller landbrug, som ikke har mindst en kompressor stående. En håndværker og landmand uden kompressor, er som en cykellist uden sin cykel, af den simple men fantastiske grund, det gør jobbet hundrede gange nemmere, end hvis man skulle gøre alt med håndkraft. Man kan nemlig have diverse værktøjer til kompressoren. For eksempel maleren ville have en malersprøjte, håndværkeren ville have en sømpistol, mens landmanden ville have en rensepistol til stalden.

Til almindeligt hjemmeforbrug kan kompressoren også være en trofast hjælper. Hvis børnene vil have et svømmebassin, eller hvis I går all-in til børnefødselsdage med hoppeborge, er det en nødvendig ting med en kompressor. Derudover kan den også fikse mindre opgaver som bil- og cykeldæk, samt luftmadrasser. Dette sparer dig for at skulle i gang med en pumpe.

Hvis du er til gør-det-selv projekter, så kan den også spare dig for meget tid. Du kan for eksempel komme rimelig hurtigt frem med en sømpistol, når du først skal have flere meter hegn op langs huset. Det samme gælder, hvis du står, og skal have sat panelloft op i huset. Så er det også rart, hvis det gik lidt hurtigere med en sømpistol, som er sat til en kompressor.

Der findes utrolig mange tilkøb til ens kompressor. Udover de ovennævnte, er der for eksempel også blæsepistol, møtrikspænder, luftpåfylder og mejselhammer. Dermed lukker en kompressor også op for mange muligheder, og gør arbejdet nemmere for dig, da den sparer dig for nogle kræfter.

Hvilken skal du købe?

Her er fire gode råd til dig, inden du køber din kompressor:

  • Undgå at gå ud og bruge en masse penge. Jeg anbefaler, at du køber en kompressor, som ligger i prislejet kr. 1.500 til 3.000. Dyrere behøver den ikke at være for at være i god kvalitet.

  • Det er altid nemt med en kompressor, som kan transporteres. Så du kan eventuelt vælge en med hjul og håndtag.

  • Overvej hvilket slags luftværktøj du vil have til din kompressor. På den måde kan du også nemmere finde ud af, hvilken slags kompressor du får brug for. Der står nemlig på værktøjet, hvor meget luft den behøver. Det kan enten stå som (m3/min), (l/min) eller (l/s). Dog kan du også købe en kompressor, som leverer mindre luft per tid. Det vil for eksempel sige, hvis der står på din sømpistol, at den skal bruge 300 l/min, så kan du godt købe en kompressor, som kun giver 200 l/min. Dette betyder dog bare, at kompressoren ikke kan køre uafbrudt, og må holde nogle pauser.

  • Derudover skal du tænke på dit behov. Hvis det blot er til et lille privatforbrug hjemme til cykeldæk og fodbolde, så kan du nøjes med en lille kompressor. Det kunne for eksempel være en 24 liters tank.
    Hvis du derimod er en gør-det-selv personen, og har en masse projekter. som kræver den del med værktøjet, kan du overveje at købe en kompressor med 50 liters tank.
    Hvis du skal bruge kompressor, som skal kunne køre hele tiden, kan du for eksempel købe en på 90 liter.

Jeg anbefaler en kompressor

En kompressor kan blive din bedste ven, hvis du bruger værktøj, og pumper tit. Den kan spare dig for en masse kræfter og tid til diverse trælse og kedelige opgaver. Hvis du allerede inden overvejede at købe kompressor, så håber jeg, at du vil bruge mine råd, inden du trækker den alt for store pengepung frem.

4.5/5 - (14 votes)

Værkstedslift

Tidligere artikel

Massagebold

Næste artikel

Du kan måske også lide