trekantsliber
ElværktøjVærktøj

Trekantsliber. Stort overblik over bedste 2023-modeller

0

Jeg har i sommers været i gang med at male alle vinduerne i min bolig. I den forbindelse skulle jeg bruge nogle forskellige redskaber og værktøjer, hvilket jeg som indehaver af testtest.dk, gerne vil dele med jer.

Min anbefaling


Hvad er en trekantsliber?

En trekantssliber, som også kaldes en deltasliber eller en multisliber, er et el-værktøj, der gør det lettere for dig at slibe eller pudse forskellige ting eller områder såsom vindueskarme, møbler, kanter eller hjørner. Den minder lidt om en rystepudser, men i stedet for at være udstyret med en firkantet slibesål, har den altså en trekantet sål. Den trekantede form gør, at du lettere kan komme ind i et hjørne, hvor der er meget lidt plads.

Den består af følgende:

  • En ledning: De fleste trekantslibere er med ledning. Jeg anbefaler, at du vælger en, hvor ledningen er mindst 2,5 meter.
  • En greb: Dette skal være behageligt at holde ved, og det må ikke være for stort. Hvis det er for stort eller ubehageligt gør det, at du ikke kan holde ud at slibe i lang tid af gangen, og derfor vil du komme til at forlænge din arbejdstid.
  • En tænd- og slukknap: Det er vigtigt, at den er nem at komme til og betjene. Du bør gå efter en maskine, hvor knappen er formet sådan, så sliberen kan blive ved med at være tændt, uden at du skal holde knappen inde hele tiden.
  • Støvkassette: Det er en fordel at finde en sliber, hvor der medfølger en støvkassette, der er nem at tage af og på. På den måde slipper du for at bruge en støvsuger, når du sliber, og ikke ønsker at det skal støve ud over det hele.
  • Støvsugerslutning: Nogle trekantslibere er udstyret med en støvsugerslutning til sin industristøvsuger, så man kan slibe i længere tid, uden at man skal tømme støvkassetten hele tiden.
  • Tilbehør: Jeg plejer at sige, at jo mere tilbehør der medfølger, desto bedre. Her mener jeg slibesåler, smalle slibetunger, slibeark i forskellige størrelser og andet.

Hvordan anvendes en trekantsliber?

Til projekter med alle former for overfladebehandling, bruger du slibning til forberedelserne. Alle materialer skal som regel slibes af flere omgange. Det er vigtigt, at du kun bevæger slibemaskinen i samme retning som årerne i træet, og altså aldrig på tværs. For at anvende en trekantsliber, behøver du ikke ret meget erfaring. Den er nem at benytte sig af, og du kommer hurtigt til at lære den og dens funktioner godt at kende.

Et gør-det-selv projekt med trekantsliber

Som nævnt har jeg henover sommeren været i gang med at male vinduerne på mit hus. Når du skal male dine vinduer, så er det vindueskarmen og vinduesrammen, du skal male. Her bestemmer du selv, om du vælger at male vinduet imens rammen stadig sidder i karmen, eller om du vil tage rammerne af og male dem, mens de lægger på bukke. Jeg plejer at tage vinduerne af, så jeg let kan komme ind i alle små kroge, og så jeg har en bedre arbejdsstilling. Hvis du også vælger at afmontere vinduerne, er det vigtigt, at du først tjekker, om de går fri af karmen. Du skal tænke på, at den nye maling du tilfører, vil fylde ekstra, og derfor vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at slibe rammen lidt. Ved at slibe rammerne undgår du, at vinduerne binder, efter de er blevet malet. Jeg plejer at bruge en tommelfingerregel der siger, at der skal kunne komme et led på en tommestok mellem karmen og rammen, før de males.

Nu kommer vi til brugen af trekantsliberen. Alt den løse maling skal nemlig fjernes. Det valgte jeg at gøre med min trekantsliber, fordi den er god til at slibe de tynde kanter og kommer helt ind i hjørnerne af vinduerne. Du kan i de fleste tilfælde slibe helt ned, så du kan se friskt træ. Det er hernede, at du finder en ny, jævn og pæn overflade. Når du har gjort dit forarbejde med din trekantsliber godt, så kan du bare male løs med den maling, som passer til dine vinduer.

Milwaukee trekantsliber

Sådan vælger du den rigtige slibemaskine

Når du forsøger at finde rundt i slibemaskine-udvalget, vil du hurtigt finde ud af, at det er større end du lige havde regnet med. Det er en mere kompleks opgave en som så at finde den rigtige slibemaskine til bestemte opgaver. Nogle gør-det-selv mænd har måske endda flere forskellige typer slibemaskine til at ligge, så de har en, der passer til enhver opgave. Nogle slibemaskiner egner sig især til store og mere krævende opgaver, mens andre er velegnet til mindre og mere detaljeorienterede opgaver.

trekantsliber

Funktionerne er mange, men du skal også tage stilling til, hvilken strømforsyning du ønsker din slibemaskine, skal have. De fås nemlig både med ledning og batteri, hvilket har forskellige fordele. Hvis du vælger en maskine med ledning, er den for det første billigere og for det andet kræver den ingen opladning. Til gengæld er du begrænset af ledning, når du arbejder og også i forhold til rækkevidden. I modsætning til det, er de batteridrevne modeller mere fleksible at arbejde med, og de er lette at tage frem og komme i gang med. De batteridrevne modeller er også en smule dyrere, og du vil opleve, at de vejer lidt mere.

Flere typer slibemaskiner

Der findes flere forskellige typer slibemaskiner på markedet, som alle egner sig til forskellige formål og projekter.

Båndsliber: Den er ideel til større overflader, fordi den kan tage fat og får gjort arbejdet hurtigt og grundigt.

Deltasliber/trekantsliber: Den er ikke så stor, men kan komme ind de steder, hvor større slibemaskiner ikke kan. Bruges ofte efter de store slibemaskiner, har gjort det grove arbejde.

Rystepudser: Velegnet hvis du skal slibe store flader fint.

Multisliber: Kan bruges på både små og store flader og hjørner. Det er en universel slibemaskine, hvilket vil sige, at den er middel god til det hele.

Excentersliber: Sliber i cirkler. Kan bruges til både finslibning og materialefjernelse på store arealer. Kan slibe krumme flader.

4.6/5 - (15 votes)

Hedvandsrenser

Tidligere artikel

Trallebænk – Find de bedste designs

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Elværktøj