Dekupørsav tilbud pris
ElværktøjVærktøj

Dekupørsav. Find bedste til udskæring i træ

0

En dekupørsav er et genialt værktøj, når du skal udskære kurvede former i enten træ, metal eller andre materialer. Den er derfor en rigtig stor hjælp, hvis du kan lide gør-det-selv og arbejder meget med træ. Jeg har selv lavet flere møbler, hvor dekupørsaven har været en stor hjælp til udskæringen af unikke detaljer og kurver. I denne artikel kan du læse mere om, hvad en dekupørsav er, og hvordan den kan bruges.

 

Annonce i samarbejde med PriceRunner

 

Online forhandlere af dekupørsave

Hvad er en dekupørsav?

En dekupørsav er en maskine, som består af et bord, der er monteret til et stativ og har en meget tynd løvsavklinge. Klingen er placeret således, at den kan bevæges op og ned ved hjælp af enten fodkraft eller maskinkraft.

Det er sjældent, at du ser en dekupørsav med en foddreven klinge nu om dage, og du vil derfor næsten altid opleve, at de er maskindrevne. Nogle af de ældre udgaver har dog været foddrevne, og de var som regel forsynede med en bue, som var fastgjort til loftet.

Dukupørsav

En dekupørsav kan også kaldes marketterisav, hvilket du skal være opmærksom på, hvis du skal ud og købe en. Det er akkurat samme maskine, og du behøver derfor ikke bekymre dig for om, der er en forskel, som kan have konsekvenser for dit formål med saven.

Hvad bruger man en dekupørsav til?

Dekupørsaven er kendt for at kunne udskære unikke og indviklede designs. På grund af den tynde klinge, kan saven let komme rundt og skabe nogle kurvede former, som ikke er muligt med mange andre save.

Dekupørsaven er særligt anerkendt blandt træentusiaster, fordi det er et oplagt værktøj til at skære i træ med. Du kan lave et hav af forskellige trædesigns og produkter ved hjælp af saven. Det er dog ikke kun træ, hvor dekupørsaven kan bruges, og mange bruger den faktisk også til metal og andre materialer. Der er altså ikke mange grænser for, hvad du egentlig kan bruge maskinen til.

Jeg har selv brugt den meget, når jeg har lavet møbler af træ. Jeg er en stor træentusiast, og laver derfor rigtig mange ting af træ både til mig selv og til andre, og derfor har jeg prøvet lidt forskellige værktøjer i den forbindelse. Særligt dekupørsaven, synes jeg, har være en stor hjælp, når jeg ville skabe nogle indviklede designs til mindre møbelprojekter. Det er derfor et oplagt værktøj, hvis du gerne vil lave træmøbler, som ikke kun har firkantede og flade overflader.

Det er altså kun din fantasi, som sætter grænser for, hvad du kan skabe af designs med en dekupørsav i enten træ metal eller et andet velegnet materiale.

Forskellige klinger til en dekupørsav

En af de ting, som en dekupørsav er kendt for, er naturligvis den tynde klinge, som let kan komme rundt i forskellige kurver og former. Det betyder dog ikke, at alle klinger på dekupørsave er ens. Tværtimod, så findes der faktisk forskellige typer, og jeg giver dig her et overblik over forskellen på de mest velkendte og brugte typer.

På et standard tandblad, er tænderne ligeligt fordelt og alle har nøjagtig samme størrelse. På et træ klinge er tænderne en smule store, og der er større mellemrum mellem hver tand, så savsmuldet har plads til at falde fra mens, du saver. På en metal klinge er tænderne en hel del mindre, og de sidder meget tættere på hinanden. Et kendetegn ved denne type af klinger er, at de er en hel del mere larmende end andre typer.

En anden type af klinger til dekupørsave er en spring-tand-klinge. Ligesom navnet indikerer, er der et spring mellem vær tand på klingen. Den har derfor kun halvt så mange tænder som et standard tandblad. De store mellemrum mellem tænderne har den effekt, at de holder selve klingen køligere, hvilket betyder, at den er særligt god til begyndere, som ikke har arbejdet med en dekupørsav før.

Der findes også andre særlige typer af klinger, men disse to er de mest brugte, som de fleste fint kan slippe afsted med at bruge til det meste uden behov for andre typer.

Sådan vælger du den rette dekupørsav

Det kan være svært at vide, hvilken dekupørsav, du skal vælge, hvis du ikke har tidligere erfaring med værktøjet. Jeg kan ikke sige, at der er en bestemt model eller type, som er bedre end andre, men jeg kan give dig nogle tips til 2 ting, du bør være opmærksom på. Disse ting kan gøre en forskel for, hvor god kvaliteten af dekupørsaven er og vejlede dig til at vælge den, som passer bedst til dit formål.

1) Hastighed:

De fleste moderne dekupørsave kommer med regulerbar hastighed. Det betyder, at du har mulighed for at tilpasse hastigheden, så den passer til dit tempo, materialet og den opgave, du er i gang med. Det kan ske, at du falder over en billig sav på nettet, hvor der ikke er regulerbar hastighed, og her vil jeg råde dig til at kigge videre og finde en anden. Det er altid en fordel, at du vælger en dekupørsav, hvor du har mulighed for at ændre hastigheden, da det kan gøre en stor forskel for dine projekter.

2) Pris:

Pris er altid en vigtig faktor, og det kan variere meget, hvor meget folk har mulighed for at sætte af i budgettet. Det skal dog siges, at pris og kvalitet ofte hænger sammen, så det kan være farligt at gå efter det billigste af det billigste.

De billigste dekupørsave har ofte ikke særlig mange features, såsom regulerbar hastighed, og her ender du derfor ofte med et produkt, som slet ikke kan det, du ønsker og regner med. Derfor er det klart bedre at sætte lidt ekstra penge af til det, så du kan få en ordentlig dekupørsav. Når det er sagt, så behøver du naturligvis ikke bruge en formue. Her afhænger det også af, hvor meget du skal bruge den. Hvis det blot er til mindre hobbyprojekter, så kan du sagtens nøjedes med en til en middelpris. Skal du derimod bruge din dekupørsav ofte og meget til større projekter, så bør du vælge en af topklasse, som ofte sælges en smule dyrere.

Sådan bruger du en dekupørsav

4.5/5 - (8 votes)

Båndsav til træ og metal

Tidligere artikel

Plænerens. Find billigste steder at købe

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Elværktøj