ElværktøjVærktøj

Bosch bajonetsav. Hvilken skal man købe? Find svar her!

0

Jeg er netop blevet færdig med at lægge gulv. Selve gulvlægningen forløb temmelig smertefrit, men jeg stod efterfølgende overfor et problem, da jeg skulle sætte lister på: jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få dem til at være præcis de 45 grader, der gør, at de danner en pæn vinkel i hjørnerne. Jeg stødte i den forbindelse på geringssaven, der skulle vise sig at blive min bedste ven i lige netop denne sammenhæng. Og jeg vil nu dele mine erfaringer med dig.

Hvad er en geringssav og hvad bruger man den til?

En geringssav er lige netop sådan en sav, der kommer dig til undsætning, blandt andet i forbindelse med lister til gulvet, som det var tilfældet for mig. Geringssaven hjælper dig med at lave lister, der er præcis 45 grader, så du får den perfekte, rette vinkel i hjørnerne.

Med geringssaven slipper du for en masse arbejde med selv at tegne streger og save skævt for efterfølgende at måtte gøre det hele om igen. Denne savtype skal ses som en opgradering af den efterhånden lidt gammeldags fukssvans med tilhørende skærekasse og er god at have ved hånden i forbindelse med træarbejde. Geringssaven kan bruges i mange sammenhænge, udover i forbindelse med lister til gulvet, blandt andet når du skal lave stakit, nyt skur og diverse træbeklædninger.

Hvordan virker en geringssav?

Geringssaven fås i et hav af varianter og modeller – fælles for dem er, at de nemt og sikkert kan hjælpe dig med dine opgaver både indendørs og udendørs.

Overordnet findes geringssaven i to udgaver: en manuel og en elektrisk. Den manuelle udgave består af en fikseret sav, der er designet til at kunne save fuldstændig lige. Under saven er det muligt at sætte et træstykke (for eksempel en liste) i spænd og vælge, hvilken vinkel man ønsker, at træet skal have. Herefter trækker man manuelt saven frem og tilbage, indtil snittet er lavet gennem hele træstykket.

I udgangspunktet fungerer den elektriske sav på samme måde: man placerer et træstykke under den fikserede sav, sætter det i spænd og vælger, hvilken vinkel, man ønsker at lave. Den store forskel på den manuelle og den elektriske geringssav er, at den elektriske udgave er en skivesav, der drejer rundt, så snart man tænder den. Begge udgaver kan nemt og bekvemt benyttes af langt de fleste, og der er, som udgangspunkt, ikke farer forbundet med at bruge saven. Dog er det altid smart, i forbindelse med elektrisk drevent værktøj, at tage sig nogle forholdsregler, såsom altid at benytte sikkerhedsbriller og, vigtigst af alt, sin sunde fornuft.

Forskellige typer af geringssave

Som det er tilfældet med det meste værktøj, er der modeller, der henvender sig til den professionelle bruger, og modeller der henvender sig til gør-det-selv-brugeren.

Er man i gang med et gør-det-selv-projekt, og har man ikke noget forudgående kendskab til den store værktøjs-jungle, er det en god idé at vælge en model, der ikke er alt for kompliceret. Selv de simple udgaver af geringssaven kan nemlig sagtens klare de opgaver, du er i gang med i hjemmet. Når du skal vælge en geringssav til hjemmeopgaver, kan en udgave fra Metabo eller Dewalt være en god investering, da disse mærker laver forskellige typer af geringssave, der egner sig til diverse hjemmeopgaver og hobbybrug.

Gode råd ved køb af en geringssav

Som jeg allerede lidt har været inde på, kan det være en god idé at købe en ikke alt for kompliceret geringssav til opgaverne i hjemmet, hvis du ikke har nogen forudsætninger for at benytte de geringssave, der er beregnet de professionelle.

Når du skal finde den geringssav, der passer til dig og dine behov, kan det være en god idé at gennemsøge nettet for diverse tests og undersøgelser af geringssave. I forbindelse med min gulvlægning stødte jeg på flere tests, der fortæller, hvilke geringssave, der egner sig til diverse opgaver. Jeg kan kort opsummere, på de undersøgelser jeg har læst, at geringssave fra Bosch bliver regnet som gennemtænkt luksus, der egner sig til de professionelle og erfarne gør-det-selv-folk, mens flere Metabo-modeller er velegnet til altmuligmanden, der har brug for en geringssav til hjemmeopgaver. Flere af Metabo geringssavene er mere simple og nemmere at benytte end modellerne fra Bosch. De indeholder mange gode egenskaber og findes til gode priser.

Et sidste mærke, der nævnes i undersøgelserne er Dewalt, der ligesom Metabo fører en række modeller af geringssave, der er gode til hjemmebrug, men samtidig også fungerer upåklageligt til de mere professionelle opgaver.

Hvad skal jeg vælge? En manuel eller en elektrisk geringssav?

Det kan være svært at finde ud af, hvilken geringssav, der er den rigtige for lige netop dig. Jeg vil, som udgangspunkt, altid anbefale, at du tager en snak med et byggemarked nær dig om dine opgaver og behov. De vil, i de fleste tilfælde, kunne give dig gode råd og vejledning omkring, hvilke egenskaber en geringssav, der skal kunne løse dine opgaver, bør have. Herudover er det vigtigt at overveje, om man ønsker at investere i en manuel eller en elektrisk geringssav.

Til de mindre opgaver, kan det være en god ide at købe en manuel geringssav, da disse ofte er billigere end de elektriske. Til større opgaver, såsom renoveringer af hele huset og istandsættelse, kan det godt betale sig at give de ekstra penge, som en elektrisk geringssav koster. Herved sikrer du dig mindre slid samt hurtigere oversavninger, der gør tiden til dine projekter mere effektive.

Hvis du forestiller dig, at du løbende kommer til at lave gør-det-selv-projektor, der kræver en geringssav, ville jeg til hver en tid anbefale dig at købe en af de elektrisk modeller, da disse løser opgaverne hurtigere end de manuelle.

Endvidere, hvis du ønsker at sælge geringssaven efter endt opgave, er det i langt de fleste tilfælde også nemmest at komme af med en elektrisk geringssav frem for en manuel, da den elektrisk udgave henvender sig dels til ham eller hende, der er i gang med projekter i hjemmet og dels til de mere professionelle håndværkere, der er i gang med større opgaver.

4.7/5 - (4 votes)

Ukrudtsbrænder. 10 mest effektive modeller mod ukrudt

Tidligere artikel

Skruemaskine. Hvilken skruemaskine skal man købe i 2023?

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Elværktøj