Bedste Søjleboremaskine pris
VærkstedsindretningVærktøj

Søjleboremaskine – Mange modeller og prisklasser

0

I sommers var jeg i gang med at bygge en terrasse, og i den anledning skulle jeg hænge en markise op.

Jeg fik markisen hjem, men hullerne i det medfølgende beslag til markisen, havde en for stor afstand i forhold til, hvor bred min bjælke var. Derfor måtte jeg lave mine egne huller i beslaget, så jeg kunne få den sat op med to bolte. Jeg vurderede, da jeg skulle bore hullerne, at jeg ikke kunne bore præcist nok med en håndholdt boremaskine. Derfor undersøgte jeg markedet, og valgte at investere i en søjleboremaskine, da den kan bore et præcist og helt lige hul.

Hvad er en søjleboremaskine?

I mine unge dage og før det, var søjleboremaskine et særligt værktøj for de få mennesker, der havde mange penge på lommen. Det er en helt anden sag i dag, hvor de sælges rundt omkring til helt uforståeligt lave priser. Når jeg siger, at prisen er uforståelig lav, så mener jeg, at den er lav i forhold til alt det arbejde, man sparer sig selv for at lave manuelt, men også alle de dele, søjleboremaskinen består af.

Foruden en hel del forarbejdet støbejern, består maskinen af en spindel med forskellige lejer og tantræk, kileremshjul, borepatron samt en motor med kontakt, som holder hele herligheden i gang. Der er også mange søjleboremaskiner på markedet at vælge imellem, og de bevæger sig i en prisklasse, hvor de fleste kan være med. Selvom de hedder noget forskelligt, så kan de stort set det samme.

Hvordan bruger man en søjleboremaskine?

En søjleboremaskine er et større elektronisk værktøj, vi bruger, når vi skal bore helt lige og præcise huller i et materiale, hvor en håndholdt boremaskine ikke er præcis nok. De findes i forskellige kvaliteter og med forskellige funktioner. Dem vil jeg præsentere dig for senere.

Søjleboremaskinen er en solid opgradering til enhver gør-det-selv mand, og den kan klare sig igennem diverse hårdere materialer. Den er nem at justere, og den kan indstilles meget præcist både i forhold til vinkel og dybde.

Søjleboremaskinen består af seks dele, som er vigtige at have for øje, når man skal på indkøb.

Tænd og sluk-knappen skal være stor og nem at komme til, så man hurtigt kan slukke for maskinen. Det kan enten være en knap, man skal dreje på, eller en todelt knap med tænd og sluk.

Den drejeknap, der justerer hastigheden, skal være med overfølsom, og den skal være nem at indstille præcist, for at få det bedste resultat.

Det er vigtigt, at arbejdsstedet bliver oplyst effektivt, og helst uden skygger. De fleste søjleboremaskiner har LED-lys installeret under maskinen, som kan lyse op.

Uanset om platformen, altså pladen på bunden af maskinen, er fast eller flytbar, så er den forsynet med spor. Disse spor er beregnet til tilbehør, hvor man kan fastspænde sit materiale. Hvis maskinen har en fast platform, så fører man maskinen ned mod materialet, ved hjælp fra et stort drejehjul. De fleste søjleboremaskiner laves også, hvor platformen sidder fast, og materialet så føres op mod boret med dette drejehåndtag.

Forskellige typer af søjleboremaskiner

Der findes mange forskellige søjleboremaskiner på markedet. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvad for en type du skal vælge. Det handler om at finde den maskine, der passer til dine behov og til de projekter, som du har tænkt dig at kaste dig ud i.

Det første du bør tage stilling til er, hvordan motoren skal fungere. Her er valgmulighederne remtrukket eller geardrevet søjleboremaskine.

Remtrukket søjleboremaskine: Den fungerer via en hård gummirem, som er monteret i motoren. Det er denne type, som er de mest solgte, og som vil opfylde de flestes behov.

Geardrevet søjleboremaskine: Denne type er udstyret med gear, som styrer hastigheden af omdrejningerne via et tandhjul af metal. Det gør maskinen meget robust, og forlænger holdbarheden.

Variabel hastighed: Hastigheden justeres automatisk.

Der er ikke nødvendigvis noget, der er mere rigtigt, end andet. De fleste kan nøjes med en remtrukket søjleboremaskine, men hvis man har behov for at arbejde i mere krævende materiale, eller man skal bruge søjleboremaskinen meget, så vil jeg anbefale at vælge en maskine med gear. Jeg vil mene, at motorkraften har stor betydning for, hvor hurtig og effektiv boringen er, men det siger vel sig selv. Motoren er én ting, du skal tage stilling til, men det er altså alle de små detaljer, der afgør, hvad for en maskine, der er bedst og dermed lettest at arbejde med.

Det næste du skal sætte dig ind i er, om du ønsker en søjleboremaskine, som skal monteres på gulvet, som vil have en lang søjle, eller om du vil have en maskine, som skal monteres på et bord eller en filebænk. Det du skal bemærke her, er spindelvandringen. Det siger noget om, hvor meget borepatronen kan bevæge sig op og ned, altså i boredybden.

Hvis du vælger en bordmodel, har den ikke en lige så lang søjle, og derfor skal du overveje højden hvor det er muligt at montere emnet, så du stadig kan bore. En bordmodel kan altså ikke have plads til lige så store emner, som en søjleboremaskine der er monteret på gulvet, kan.

Bordmodellen er noget mere pladskrævende, og du skal regne med, at du cirka skal fraskrive en kvadratmeter gulvplads til maskinen. Jeg vil anbefale, at du kun investerer i denne, hvis det er til professionelt brug. Ellers er bænkmodellen en fin løsning.

Hvis du vil nørde lidt ekstra i tingene, så kan du bemærke borekapaciteten og automatisk tilspænding. Borekapaciteten siger noget om, hvor stort et materiale eller emne, maskinen har plads til, mens den automatiske tilspænding gør det nemt for dig, når du skal skifte bor. Disse modeller er lidt dyrere, men hvis du har tænkt dig at beholde og bruge din søjleboremaskine i mange år, så kan disse funktioner godt betale sig.

Måske kommer du i tanke om, at du faktisk også skal bruge en fræse til dit projekt. Hvis det er tilfældet, så vil jeg anbefale, at du går efter en søjleboremaskine, der er udstyret med en fræse, og dermed kan løse fræseopgaver for dig.

4.2/5 - (24 votes)

Elhøvl. Stor Guide med mest populære

Tidligere artikel

Sandfangsbrønd. Se eksperternes valg

Næste artikel

Du kan måske også lide