Det er ikke alle, der vil have glæde af et smith stativ derhjemme. Er du ikke meget seriøs omkring din styrketræning, er det næppe pengene værd. Vil du have de absolut bedste forudsætninger for styrketræning, er et smith stativ en glimrende investering.
Hvad er et smith stativ?
Et smith stand er en helt særlig form for træningsudstyr, der bliver brugt til styrketræning. Ganske vist kan det også bruges til andet end styrketræning, men det er sjældent, at det er formålet. Stativet adskiller sig desuden fra andre stativer på flere punkter.
Det helt særlige ved denne type stativ er, at du træner med en vægtstang, der er fikseret i en fast bane. Det vil sige, at din vægtstang kun kan bevæge sig i en fastlåst, lodret bane. Det gør, at du ikke skal bekymre dig om balancere vægten, men kun om at løfte den.
Dette stativ er bestemt ikke noget nyt påfund. Derimod har det en historie, der strækker sig helt tilbage til 1950’erne, hvor det for første gang så dagens lys i USA. Med tiden er det dog blevet mere udbredt, og i dag kan man finde det i mange fitnesscentre i hele verden.
Hvorfor bør man investere i et smith stativ?
Det er naturligvis ikke uden grund, at et smith stativ er en meget populær løsning. Den primære årsag er, at den fikserede placering af vægtstangen sikrer, at der ikke bliver stillet krav til din balance. Derimod skal du kun fokusere på at løfte den påsatte vægt.ø
At en vægtstang er fikseret på denne måde, ser mange som en fordel. Der er dog også ulemper ved det, hvilket er vigtigt at huske. Ulempen er, at man opnår en mindre grad af muskelaktivering, da man ikke skal fokusere på balancen. Ligeledes betyder dette, at man ikke får trænet sin balance.
De fleste mener dog, at fordelene opvejer for ulemperne. En af de klare fordele er, at du får mulighed for at træne med mere vægt. Det kan du, da du ikke skal bruge energi – hverken fysisk eller mentalt – på at opretholde balancen, når du løfter.
Skaber tryghed
En anden betydelig fordel er, at man vil føle sig mere tryg, når man træner med høj vægt. Det er især noget, der er gældende for nybegyndere, der ikke har den store erfaring. Føler man, at det kan være intimiderende at lægge sig ind under en tung vægtstang, kan et smith stand være en løsning.
Derudover er der også mange, der bruger et smith stativ til at lære nye øvelser, inden de giver sig i kast med de frie vægte. Skal man lære at foretage et særligt løft, kan det være en klar fordel, hvis man kan træne det med en fikseret vægtstang.
Er du ikke synderligt rutineret, når det kommer til bænkpres, squats e.l., kan det være en god idé at bruge et smith stativ. Det er der bestemt intet galt med, da denne type stativer også bliver brugt af bodybuildere og professionelle styrketrænere.
Minimerer risikoen for skader
At vægtstangen er fikseret i en ramme har mange fordele. Først og fremmest giver det dig mulighed for at foretage tungere løft, som angivet herover. Det er dog langt fra den eneste fordel, for det er faktisk også med til at minimere skadesrisikoen.
Når man laver tunge løft, er der flere ting, der kan ende med at forårsage skader. En stor del af dem er minimeret eller helt elimineret, hvis man benytter et smith stativ. Vil man gerne reducere sin skadesrisiko ved tunge løft, er et smith stativ derfor en god måde at gøre det på.
Dette vidner også om, at der er et hav af gode grunde til, hvorfor du bør investere i et sådant stativ. Det ændrer dog ikke på, at det ikke er alle, der er så heldige, at de har plads til at have et stort stativ stående derhjemme.
Hvordan vælger man det rette smith stativ?
Har du besluttet dig for, at det er en god idé at investere i et smith stativ, har du måske allerede taget et kig på udvalget. Har du det, vil du også have opdaget, at der er rigtig mange stativer at vælge mellem.
At det er tilfældet, er naturligvis en fordel, da det garanterer, at udvalget også indeholder noget, der er ideelt for dig. Faktum er dog, at mange af disse stativer ser stort set identiske ud, hvorfor det kan være svært at skelne dem fra hinanden.
Når man skal købe et smith stativ, er der derfor flere ting, der er vigtige at have i fokus. Er det første gang, du skal købe et sådant stativ, er det ikke sikkert, at du ved, hvad det er. Heldigvis er det noget, du kan blive klogere på, ved at læse med herunder.
Disse parametre er vigtige
Som angivet herover, er der en række parametre, der er vigtige at have fokus på, når man vælger. Disse parametre er særligt de følgende:
- Materialer
- Belastning
- Størrelse
- Type
Når alt kommer til alt, handler det selvfølgelig om at finde et stativ, der passer til dine behov. Der er nemlig stor forskel på folks behov, hvilket niveau de træner på, og hvad de forventer af deres smith stativ.
Netop derfor findes der heller ikke ét smith stativ, der er det bedste for alle. Tværtimod er der stor forskel på, hvad der er det rette for folk. Dette betyder også, at det er vigtigt at have et kendskab til dine behov og krav, inden du går på jagt.
Dog er der også en række parametre, der altid bør være i fokus, hvis man skal købe et smith stativ. Blandt andet er det vigtigt at sikre, at du vælger et stativ, der er robust og kan bryste sig af at have en stærk konstruktion.
Ydermere er det også vigtigt at sikre, at det kan håndtere en høj vægtbelastning. Det er dog et punkt, der i høj grad afhænger af, hvad du selv stiller af krav. Nogle af de mest robuste stativer kan håndtere en vægtbelastning på helt op til 450 kg, hvorfor du ikke skal være bekymret for, om du kan få dækket dine behov.
Hvad koster et smith stativ?
Det er svært at give et konkret svar på, hvad et smith stativ koster. Én ting kan du dog være sikker på: det er ikke billigt. Af denne grund er det heller ikke et køb, der giver mening for alle.
Hvis du har i sinde at lave et helt homegym derhjemme, kan det være en godt køb. Leder du blot efter et redskab, der gør det muligt at styrketræne derhjemme, er der andre løsninger, der vil være bedre for dit vedkommende.
De billigste smith stativer koster i omegnen af 10.000 kr., mens prisen nemt kan bevæge sig over 90.000 kr. Det er et klart bevis på, at det er et solidt stativ, der byder på mange muligheder. Det er dog også et bevis på, at det ikke giver mening for alle at købe ét.
Inden du går på jagt efter et smith stativ, rådes du derfor til at overveje, om det passer til dit budget. Det er bestemt ikke alle, der er villige til at investere denne mængde penge i et stativ. Er du det, så kan du glæde dig over, at du har mange muligheder at vælge mellem.