hulahopring med vægt
Træning og fitnessTræningsudstyr

Hulahopring med vægt – se de bedste på markedet

0

Du kan finde et stort udvalg af træningsredskaber, du kan bruge til at træne i eget hjem. Du er derfor ikke nødt til at købe en stor maskine eller et udvalg af redskaber. For mange kan det være nok med en hulahopring med vægt, da det er et glimrende redskab.

Træning med hulahopring

Det er ikke alle, der har lige nemt ved at gøre brug af en hulahopring, da det ikke er alle, der føler sig komfortable ved det. Det er især mænd, der ikke er komfortable ved det, hvorfor det at træne med en hulahopring i høj grad er noget, der er populært hos kvinder.

Det kan der være flere grunde til, men det har dog primært noget at gøre med, at kvinder er mere vant til at svinge med hofterne end mænd. Af samme grund er det heller ikke alle mænd, der føler, at det at træne med en hulahopring er noget for dem.

Hvis du enten er stiv i kroppen eller ikke har den store kontrol over dine hofter, er det ikke sikkert, at denne træningsform er noget for dig. I hvert fald vil du opleve, at det vil være en udfordring at komme i gang, men det betyder ikke, at det er umuligt.

Sådan træner du med en hulahopring

Så længe du tager dig tid til at øve dig, er det dog slet ikke umuligt at lære at træne med en hulahopring. Er du i tvivl om, hvordan man gør, så skal du blot læse med herunder. Her kan du nemlig se skridt for skridt, hvordan du skal bære dig ad med det.

  • Du skal starte med at bevæge din krop frem og tilbage
  • Tænd gerne for noget musik, så du kan bevæge dig i takt med musikken
  • Buk dig ned i benene, spænd i maven og grib fat om ringen, når den er ved at falde ned
  • Spænd op i muskelkorsettet omkring din ryg og din mave
  • Sørg for, at der er god plads, hvor du træner, så du ikke rammer noget med ringen

Vil du gerne træne med en sådan ring, vil det sværeste være at blive ved med at bevæge dine hofter. Hvis du ikke gør det, så vil det ende med, at ringen falder ned. For rent faktisk at gå en god træning, skal du derfor evne at holde ringen oppe.

Er du ikke vant til at bevæge dine hofter, er du nødt til at indstille dig på, at du ikke vil være i stand til at holde din ring kørende så længe i starten. Derfor kræver det også en vis tid at lære at gøre brug af en hulahopring, inden du får fuldt udbytte ud af træningen.

En klar fordel ved at træne en hulahopring er, at du kan tage den med ud, hvis vejret tillader det. Det er en af de ting, der tiltaler mange, da det er rart at kunne træne udenfor, hvor der er god plads og hvor du kan få frisk luft imens.

Fordele ved træning med hulahopring

Det er op til dig selv at vurdere, om det at træne med en hulahopring er noget for dig. Det er nemlig en individuel vurdering, om man bryder sig om at bruge et sådant redskab til sin træning. Af denne grund er der også forskel på, hvad folk synes om det.

Er du typen, der har det helt fint med at løbe, cykle eller noget tredje, er der intet problem ved dette. Det er dog ikke alle, der synes, at det er en sjov måde at træne og motionere på. Derfor vælger mange at søge andre muligheder at træne på.

Hvis du er på jagt efter en både sjov og givende træningsform, er det værd at overveje, om træning med en hulahopring er noget for dig. På trods af, at det ikke er noget for alle, er det dog en træningsform, der er op til flere fordele forbundet med.

Kondition

Vil du gerne have en god kondition, er du nødt til at arbejde for det. Sørger du for at tage din hulahopring i brug jævnligt, vil du dog hurtigt kunne opleve fremgang. Det er især gældende for dig, der ikke føler dig i specielt god form på nuværende tidspunkt.

Er du i rigtig god form, er det dog ikke sikkert, at du vil føle, at det er noget, der styrker din kondition. Det er dog en god måde at holde din form og kondition ved lige på. Af denne grund er det også et redskab, som kan være til gavn for de fleste.

Vægttab

Har du et ønske om at tabe dig, er det noget, du kan nå i mål med på op til flere måder. Uanset hvad du vælger, er der dog ikke nogen vej udenom, at du er nødt til at spise sundt og være fysisk aktiv, hvis du har et ønske om at opnå et vægttab.

En hulahopring kan ganske vist ikke hjælpe dig med at få en sund kost, men den kan hjælpe dig med at holde dig aktiv. Her er der nemlig tale om en træningsform, der byder på en høj forbrænding, men det kræver dog, at du har styr på teknikken.

Faktisk er det muligt at bruge en hulahopring til at forbrænde helt op til 500 kalorier i timen. Du skal derfor ikke tro, at det blot er et stykke legetøj, som kan være sjovt at motionere lidt med. Det er et reelt træningsredskab, der kan være yderst effektivt.

Talje og kropsholdning

Har du en drøm om en flot og slank talje, er det oplagt at forsøge at nå i mål med dette ved hjælp af en hulahopring. Du kan dog ikke blot træne dine talje, men også styrke dine ydre og indre mavemuskler, hvorfor du kan få en både flot og markeret mave.

Det er også værd at nævne, at det har en positiv indvirkning på din kropsholdning. Du får en flottere holdning, da dine muskler omkring både mave og ryg bliver trænet. Det er en klar fordel, og det er også en af grundene til at mange træner med hulahopring.

Balance

Til trods for, at det ikke er et mål for alle, er det dog også værd at nævne, at det at træne med en hulahopring også er med til at træne og styrke din balance. Det er en fordel, at det er en sideeffekt ved træningen, men det er sjældent det primære mål.

En god balance er noget, der kan være til stor gavn for dig i et hav af sammenhæng. Derfor er det ikke blot noget, der vil være til gavn for dig, når det kommer til træning. Du kan derfor både tabe dig, styrke din kondition og træne din balance.

Hvordan vælger jeg den rette hulahopring med vægt?

Hvis du har besluttet, at du vil købe en hulahopring med vægt, er det vigtigt at vælge en model, der passer til dine behov. Derfor kan du ikke blot vælge en vilkårlig model. Derimod skal du sikre, at den har både en størrelse og vægt, der passer til dig.

Det betyder, at du skal sørge for at finde ud af, hvilken størrelse og vægt, der er den rette for dig. Det er dog lettere sagt end gjort, da der er mange at vælge mellem. Heldigvis er det noget, du kan blive klogere på herunder.

For at sikre, at du ikke ender med at spilde penge på at købe en ring, der ikke kan dække dine behov, bør du tage dig tid til at vælge med omhu. Udvalget er heldigvis stort nok til, at alle kan være sikre på, at de kan finde noget, der harmonerer med deres krav og behov.

Vælg den rette vægt

Der er især ét aspekt, der skal være i fokus, når du skal købe en hulahopring med vægt. Det vigtigste er nemlig, at den har den rette vægt. De kan fås i et hav af vægtklasser, hvorfor der er forskel på, hvor meget de vejer, og hvilken, der er den rette for dig.

Når du går på jagt blandt de mange modeller, er det også vigtigt, at du er opmærksom på, at du vil støde på flere begreber, der dækker over det samme produkt. Du vil nemlig støde på producenter og forhandlere, der kalder dem både hulahopring og powerhoop.

På trods af, at der egentlig er tale om det samme produkt, er der en tendens til, at ‘powerhoop’ som regel bliver brugt til de tungere og større modeller. Det er dog ikke altid, at det er tilfældet, hvorfor du er nødt til at undersøge det, for at være sikker.

Sådan vælger du den rette vægt

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være svært at vurdere, hvilken vægt, der er den rette. Her er der nemlig flere ting, der spiller ind. Først og fremmest spiller din egen vægt ind, men du skal også tage højde for, hvor meget øvelse du har.

Hvis du er helt ny, når det kommer til at træne med en hulahopring, er det vigtigt, at du først lærer teknikken. Derfor er det en god idé at starte med en hulahopring med en lavere vægt. Det vil nemlig være lettere for dig at lære teknikken på denne måde.

Når du begynder at blive mere øvet og får bedre styr på teknikken, kan du skifte den ud med en tungere model. I denne forbindelse er det primært din personvægt, der skal tages højde for. Du kan med fordel tage udgangspunkt i nedenstående:

  • Hvis du vejer under 55 kg, skal du vælge en hulahopring, der vejer 1,2 kg eller 1,5 kg
  • Hvis du vejer over 55 kg, skal du vælge en hulahopring, der vejer 1,7 kg eller 2 kg
  • Hvis du er meget øvet, skal du vælge en hulahopring, der vejer enten 2 kg, 2,5 kg eller 3 kg

Du kan godt tage udgangspunkt i ovenstående, men det er vigtigt at huske, at det kun er vejledende. Der er stor forskel på, hvad folk føler, de er komfortable med. Derfor er det vigtigt, at du altid vælger ud fra, hvad der er det rette for dit vedkommende.

Størrelsen skal også være passende

På trods af, at det især er vægten, der er vigtig, er det ikke det eneste aspekt, der har betydning. Det er nemlig også vigtigt, at den har den rette størrelse. Har ringen den rette størrelse, er du sikker på at få mere jævne bevægelser, som giver en mere komfortabel træning.

Der er flere måder at sikre, at du får fat i en hulahopring, der har den rette størrelse. En god tommelfingerregel er, at den skal nå til din talje, når den står lodret på gulvet. Hvis du er nybegynder, er det oftest en god idé at starte ud med en større ring.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bære dig ad med at finde en hulahopring i den rette størrelse, kan du tage udgangspunkt i den nedenstående vejledning:

  • Måler du mellem 165 cm og 180 cm, anbefales det at vælge en ring, der måler 100 cm, eller er en str. 10 til str. 14
  • Måler du under 165 cm, anbefales det at vælge en ring, der måler 95 cm, eller er en str. 6 til str. 10
  • Måler du over 180 cm, anbefales det at vælge en ring, der måler over 100 cm, eller er en str. 14 og opefter

Det er især vægten, der er vigtig, men også størrelsen. Har din ring ikke den rette størrelse, vil det være svært at udføre bevægelserne korrekt. Derfor vil din træning være mindre komfortabel, ligesom det vil have mindre effekt.

Forskel på materialer

Der er stor forskel på de materialer, der bliver brugt til at lave hulahopringe. Derfor er det også et aspekt, der skal være med i dine overvejelser. Her er det dog vigtigt at understrege, at der ikke findes ét materiale, der altid er det rette valg.

Dit valg af materiale vil have stor betydning for, hvordan den føles, og hvordan du kan bruge den. Derudover er der også en række fordele og ulemper forbundet med alle typer materialer, hvorfor det er vigtigt, at du tager dig tid til at sætte dig ind i disse.

Materialevalget kan desuden også have indflydelse på prisen, da nogle materialer er dyrere end andre at købe og anvende. Det betyder naturligvis, at selve hulahopringene også vil være dyrere. Det er derfor også værd at have med i dine overvejelser.

Polyethylen (PE)

Her er der tale om et materiale, der er meget let. Dertil er det også et materiale, der bryster sig af at være meget eftergiveligt. Netop derfor egner det sig også rigtig til at blive brugt til produktion af hulahopringe til træningsbrug.

De tungere ringe er dog sjældent lavet i dette materiale, da det – som sagt – er et let materiale. Leder du efter en mindre eller lettere ring, er PE et ideelt valg. Da det er meget eftergiveligt, føles det nemlig komfortabelt, når ringen er i brug.

Vælger du en ring i dette materiale, er det dog vigtigt, at du er klar over, at det er følsomt over for store temperatursvingninger. Har du for eksempel din hulahopring liggende i en varm dag, kan det ende med at gøre den deform.

Ydermere har der også været tilfældet, hvor hulahopringe i PE er knækket, fordi det er blevet for koldt. Derfor vil du eksempelvis ikke kunne opbevare den i et uopvarmet skur vinteren over.

HDPE-plast

HDPE minder en del om PE. Det er dog et mere holdbart materiale, hvorfor det er at foretrække, hvis det skal kunne klare lidt mere. Ved du, at den vil blive udsat for lidt af hvert, er det bedre at vælge en ring i HDPE, end i almindelig PE.

Har du planer om at bruge din hulahopring udendørs, er HDPE også et godt valg. Her skal du nemlig ikke være bekymret for, at materialet tager skade af at falde ned på hverken fliser eller græsplæne. Det er ikke altid, at det samme gælder for PE.

Skal din hulahopring være i den lette ende, er det dog ikke HDPE, der er det rette valg. I og med, at det er en mere robust og holdbar variant af PE, er det også tungere. Leder du derimod efter en relativt tung hulahopring, kan dette materiale være glimrende.

PolyPro

Hvis du beslutter dig for at vælge en hulahopring i dette materiale, får du en model, der er mere ‘hoppende’. Det vil sige, at PolyPro gør, at din hulahopring vil reagere hurtigt på dine bevægelser. Derfor er det også et ideelt valg, hvis du er øvet.

Materialet minder en del om HDPE, men er dog en kende blødere. Det er et materiale, der i høj grad anvendes til hulahopringe, da det giver korrekt bevægelse. Samtidig føles det også mere komfortabel, da det er blødt.

Der er dog ikke kun fordele forbundet med PolyPro. På lige fod med PE, er det nemlig et materiale, der er overfølsomt over for ekstreme temperaturer. Af denne grund kan det eksempelvis ikke tåle, at du opbevarer det i direkte sollys.

4.7/5 - (4 votes)

Power Tower – Eksperternes valg

Tidligere artikel

Airbike: Stor guide til køb – intens og eksplosiv træning

Næste artikel

Du kan måske også lide