Træning og fitnessTræningsudstyr

Klatrereb

0

Vil du gerne i gang med at klatre? I så fald kommer du ikke langt uden klatrereb. Det er nemlig et altafgørende redskab, når du klatrer. Og derfor er det naturligvis også vigtigt, at du vælger et professionelt klatrereb, der er udviklet til formålet.

Hvad er klatrereb?

Der findes ikke ét eneste redskab, der er vigtigere end dit reb, når du klatrer. Derfor er det også afgørende, at du vælger et reb i høj kvalitet. Ydermere er det også vigtigt at sikre, at rebet reelt er lavet til klatring. Det er nemlig ikke alle reb, der egner sig til dette.

De fleste reb, der er lavet til klatring, er lavet i nylon. Dertil har de fleste af disse reb en længde på 60 meter. Det er ikke i alle tilfælde, at det er en ideel længde, hvorfor det selvfølgelig også er muligt at finde klatrereb, der er enten kortere eller længere.

Når du skal klatre, er det også vigtigt at tage højde for, om du skal klatre inde eller ude. Som udgangspunkt skal du nemlig have et længere reb, hvis du vil klatre udenfor. Derfor er det selvfølgelig et aspekt, du skal have styr på allerede på forhånd.

Vil du kun klatre indendørs, er det som regel nok med et reb, der har en længde på 40 meter. Har du planer om at skulle bruge dit reb udendørs, er et længere reb bedre. Heldigvis kan du få klatrereb, der har en længde på helt op til 100 meter.

Hvordan vælger jeg det rette klatrereb?

Har du besluttet, at du vil i gang med at klatre? Og er du gået på jagt efter et klatrereb? I så fald er du næppe i tvivl om, at dine muligheder er mange. At det gør sig gældende, er dog ikke kun en fordel. Det kan faktisk også vise sig at være en ulempe for dig.

I og med, at der er rigtig mange muligheder at vælge mellem, er du nemlig garanteret at kunne finde et ideelt reb. Samtidig betyder det store og differentierede udvalg også, at det kan være vanskeligt at finde den rette løsning for dit vedkommende.

Når du skal købe reb til klatring, er der nemlig flere ting, der skal være i fokus. Du bør dog især have fokus på de nedenstående faktorer, da det er de mest afgørende:

Godkendelse

Det første du bør sikre dig er, at der er tale om et reb, der er godkendt af UIAA (International Climbing and Mountaineering Federation). Det er et international forbund for klatring og bjergbestigning. Er rebet godkendt er dem, får du ikke en meget bedre blåstempling.

At forbundet har gjort sig det besvær at godkende flere forskellige klatrereb, er en klar fordel. Det gør det nemlig markant lettere, når du skal skille fårene fra bukkene. Det eneste, du behøver at gøre i denne forbindelse, er blot at gå efter UIAA-mærket.

I sidste ende er det naturligvis op til dig selv at vurdere, om du har et krav om, at dit reb har denne godkendelse. Det er dog en rigtig god idé at gå efter, da det netop er en blåstempling af dets kvalitet, sikkerhed og det faktum, at det egner sig til klatring.

Dynamisk

Når du skal købe et reb, der skal bruges til klatring, er det vigtigt at gå efter et dynamisk reb. Det er der flere årsager til, men det overordnet set skyldes det selvfølgelig, at denne type reb egner sig bedre til at blive brugt til klatring, end et statisk reb gør.

Den primære årsag til dette er, at de er mere elastiske. Det fører flere fordele med sig, men det sikrer blandt andet, at det giver en bedre følelse at klatre med. Heldigvis kan du glæde dig over, at der kun er få reb, der er angivet som klatrereb, som ikke er dynamiske.

Det skyldes dog ikke blot, at det er mere komfortabelt at klatre med, at du skal vælge et dynamisk løb. Det handler i lige så høj grad om, at i stand til at absorbere størstedelen af den kraft, der vil forekomme, såfremt det skulle ske, at du falder, når du klatrer.

Rebtype

Når du skal købe klatrereb, er det også vigtigt, at du vælger den rette type reb for dit vedkommende. Der findes nemlig ikke kun én type reb, der egner sig til at blive brugt til klatring. Derimod findes der flere forskellige typer, du skal og kan vælge mellem.

Overordnet set findes der dog tre typer klatrereb, som alle tre bliver forhandlet på det danske marked:

  • Helreb
  • Halvreb
  • Tvillingereb

Det er helreb, der er det mest populære valg, men det betyder ikke, at det ikke er værd at overveje de to andre rebtyper. Der er nemlig fordele og ulemper ved alle tre typer reb, og de egner sig hver især bedst til specifikke former for klatring.

Helreb

Du kan finde helreb i flere forskellige tykkelser. Som regel har de dog en tykkelse på mellem 8,5 mm og 11 mm. På trods af, at det er et dynamisk reb, kan det dog virke en kende stift at klatre med. Til gengæld har det dog den fordel, at det er et meget slidstærkt reb.

Helrebet egner sig desuden til flere forkellige typer klatring. Hvad enten du skal bruge et reb til traditionel klatring eller til indendørs vægklatring, er et helreb et ideelt valg. Beslutter du dig for at vælge denne type reb, bør du gå efter et reb, der har en tykkelse på mellem 9,2 og 10,5 mm.

Halvreb

Da der er tale om et halvreb, der – som navnet antyder – er halvt, skal du bruge to af dem. Fordelen ved denne type reb er, at det typisk giver en mindre belastning, ligesom de også er mere dynamisk end et helreb.

Til gengæld er der tale om et reb, der vejer mere end et almindeligt helreb. Derfor skal vægten også være med i dine overvejelser. Det ændrer dog ikke på det faktum, at der findes henseender, hvor halvreb er den bedste løsning.

Eksempelvis er det et rigtig godt valg til lange ture, hvor du kan binde flere halvreb sammen. Når du skal ned igen, vil du kunne rappelle en fuld reblængde. Beslutter du dig for at købe halvreb, bør du vælge et reb, der har en tykkelse på mellem 8 og 9,5 mm.

Tvillingereb

Her er der igen tale om en type reb, der bruges i par. Fordelen ved at vælge et tvillingereb fremfor et halvreb er, at det er en smule tyndere. Da det er tyndere, er det selvfølgelig også lettere, hvorved du altså sparer en smule på vægten.

Med et tvillingereb har du også mulighed for at rappelle en fuld reblængde. Det er en klar fordel, da det sikrer dig bedst muligt mod uheldige scenarier, herunder stenfald og skarpe kanter. Dette er dog primært noget, man vil komme ud for udendørs.

Pris

Hvis du skal købe et klatrereb, er prisen selvfølgelig også et aspekt, du skal have fokus på. Du kan nemlig finde klatrereb i flere forskellige prisklasser. Derfor er du nødt til at overveje, hvor meget, du er villig til at betale for dit reb, inden du går i gang med at lede.

På trods af, at det kan virke tiltalende, er det dog vigtigt, at du ikke blot vælger et vilkårligt reb, fordi det er billigt. Der er nemlig en vis sammenhæng mellem pris og kvalitet, hvorfor du er nødt til at betale prisen, hvis du vil være sikker på at få kvalitet.

Dertil er der naturligvis også mange andre faktorer, der har indflydelse på prisen. Det gælder både længde, rebtype, tykkelse, materiale m.m. Under alle omstændigheder er det dog en god idé, at du sætter dig en form for maksimal pris, inden du igangsætter din jagt.

Hvor ofte skal man udskifte sit klatrereb?

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er vigtigt, at du vælger et klatrereb i høj kvalitet. Selvom du gør det, kan du dog ikke forvente, at det holder for evigt. Der er ganske enkelt intet klatrereb, der holder for evigt, og derfor skal du i ny og næ købe et nyt.

Der er flere faktorer, der har betydning for rebets levetid. En af de mest afgørende er, hvor meget det bliver brugt. Klatrer du et par gange om ugen, kan du forvente, at det holder i et års tid, inden der er behov for at skifte det ud med et nyt og friskt reb.

Bruger du det ikke helt så ofte, vil det naturligvis også holde længere. Et aspekt, der også har indflydelse på levetiden, som mange ikke er bekendt med, er opbevaringen. Sørger du for at opbevare dit klatrereb korrekt, holder det derfor længere.

Derfor anbefales det, at du sørger for at holde det væk fra sollys og opbevarer det på et tørt sted. Et reb kan også blive svagt med tiden, så selvom det ikke bruges ofte, bør du alligevel skifte ud efter et par år, for at holde sikkerheden i top.

Det er nemlig ikke værd at komme ud for en ulykke, fordi du ikke har fået skiftet dit reb ud med et nyt i rette tid. I og med, at det er din egen sikkerhed, der er tale om, er det naturligvis bedre at skifte dit reb ud én gang for meget, end én gang for lidt.

Giv denne post en karakter

Anneks. Stor Guide med mest populære

Næste artikel

Du kan måske også lide