Brændeskur
BoligHave og terrasse

Brændeskur. Guide til at holde brænde tørt året rundt

0

Det er praktisk at have et brændeskur, hvis du har en brændeovn eller en pejs. Derved har du et sted, hvor du kan opbevare alt dit brænde, uden at tænke på, om det bliver for vådt eller for tørt. Dette kræver dog, at du vælger et optimalt brændeskur, der passer til den mængde brænde, som du skal opbevare mv.

Heldigvis kan du finde et stort antal brændeskure på det danske marked. Det er en klar fordel, da det sikrer, at du også kan finde et skur eller ly, der egner sig til dine behov. Hvis du leder efter et nyt brændeskur, kan du starte din søgning herunder, hvor du præsenteres for et stort udvalg af forskellige brændeskure.

Hvorfor skal jeg have et brændeskur?

Du skal bruge et brændeskur til at opbevare dit brænde på en sådan vis, at det holdes tørt. Derfor er det ikke just et skur, der tjener mange formål, da det blot er udviklet til at give ly og læ til dit brænde, så det holdes tørt. Det er dog vigtigt, at det gøres klart, at brændeskuret hverken må være for lukket og tæt eller for åbent.

Hvis det er for tæt, kan det ikke komme af med den fugt, der er i træet. Er skuret derimod for åbent, trænger der fugt ind til brændet, når det regner eller sner. Derfor er det heller ikke alle brændeskure, der er lige gode, hvilket er vigtigt at være opmærksom på, hvis du står over for at skulle investere i dit eget brændeskur.

Når du skal vælge et brændeskur, er det vigtigt at vælge et skur, der er konstrueret på en sådan vis, at det er i stand til at give læ og ly til dit brænde, men også tillader luft at strømme igennem det. På denne måde vil dit træ nemlig blive endnu mere tørt.

Hvis du skal bruge dit brænde i en pejs eller en brændeovn, skal det helst hav en max fugtighedsprocent på 18. Hvis den er højere end dette, så får du en dårligere forbrænding, hvilket vil resultere i, at dit brænde ikke bliver udnyttet ordentligt, at du forurener mere, og at dine naboer generes af røgen fra din skorsten.

Der er mange fordele ved et brændeskur

Hvis du har enten en brændeovn eller en pejs i din bolig, giver det god mening at have et brændeskur. Der er nemlig op til flere fordele ved at have dette. Det er blandt andet noget, der inkluderer nedenstående:

  • Du slipper for at skulle have dit brænde inde i huset, hvor det ikke blot fylder, men også både sviner og støver. Det er heller ikke alle, der synes, at det ser pænt ud, at de har en stor bunke brænde ved siden af brændeovnen. Har du et skur til det, så kan du holde godt styr på dit brænde, da du er sikker på, at det ligger trygt og godt stablet op der.

 

  • Hvis du sørger for at vælge et brændeskur, der er konstrueret på korrekt vis, så vil træet ikke blive vådt, men derimod vil det faktisk blive mere tørt med tiden. Tørt træ er det, der giver dig den bedst mulige forbrænding. Det betyder, at du ikke blot udnytter dit brænde bedre, men faktisk også, at du skåner omgivelserne.

 

  • Har du stablet dit brænde pænt i brændeskuret, så ser det faktisk også rigtig flot ud. Dertil sender det også et klart signal om, at du er typen, der godt kan lide at have styr på tingene.

Hvordan vælger jeg et godt brændeskur?

Hvis du skal købe et brændeskur, er der mange faktorer, der er vigtige at have fokus på. Er kvaliteten af det valgte brændeskur ikke god nok, så vil dit brænde ikke få tilstrækkelig med beskyttelse. Det er noget, der gør sig gældende, uanset om det er bygge fra bunden af, eller om du har købt et færdigt samlesæt.

Sikrer du dig derimod, at der er tale om et godt brændeskur, er du sikker på, at du altid har tørt brænde, der er klar til at blive smidt ind i brændeovnen eller pejsen.

Derfor kan det også godt betale sig at gøre lidt forarbejde, når du leder efter et nyt brændeskur. Herunder får du lige gode råd, der kan hjælpe dig med at finde et ideelt brændely:

  • Du skal sikre dig, at det brændely, som du overvejer at købe, er solidt og har en god holdbarhed. Hvis det er lavet af dårlige materialer, kan du risikere, at det ikke kan klare at blive udsat for vind og vejr. Undersøg derfor, hvilke materialer det er lavet af, og hvor kraftige dets stolper og sidebeklædning er. Hvis de er lavet af tynde materialer, skal du ikke forvente en god holdbarhed. Det gør sig også gældende, hvis træet er fuldt af knaster. Du bør også lægge mærke til, hvordan taget er konstrueret. Det skal helst have lidt hældning, så vand og sne glider af, i stedet for at blive liggende. Taget skal også være tæt, så det ikke drypper ned på dit brænde, når det regner og sner.

 

  • Udseendet er også et aspekt, der er værd at kigge på. Det er trods alt et skur, der skal stå i din have, ved din carport e.l. Derfor er der en god chance for, at du kommer til at se på det hver dag. Du kan dog få brændeskure i et væld af udskæringer og designs, hvorfor der også er noget for netop dig.

 

  • Er det blevet fremstillet på en sådan vis, at det både er i stand til at beskytte brændet mod fugt, men også tillader det at blive tørret, når vinden blæser igennem det. Det er meget vigtigt, at det ikke kun klare en ud af de to ting.

 

  • Er der tale om et skur, der er let at samle? Har du valgt at bygge dit eget brændeskur fra bunden af, er det en stor opgave, du har sat dig selv for. Derfor er det ofte lettest at købe et samlesæt, da du her får en samlevejledning med, som trin for trin viser, hvordan du skal samle og opstille det.
5/5 - (1 vote)

De bedste hometrainere på det danske marked

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Bolig