Trappestige tilbud pris
Værktøj

Trappestige. Stor Guide til det bedste køb

0

I weekenden skulle jeg hurtigt hænge et enkelt maleri op i min stue. Jeg havde hverken plads eller tid til at finde min helt lange stige frem ude fra skuren, så derfor brugte jeg min trappestige. Med den kunne jeg nå lige præcis derop, hvor jeg skulle hænge billedet, jeg stod sikkert og det tog mig næsten ingen tid at finde trappestigen frem eller pakke den væk igen.

Hvad er en trappestige?

En trappestige har en platform i toppen af stigen, som øger sikkerheden og stabiliteten, når man arbejder i højderne. Den kan let klappes sammen, hvis man skal flytte den rundt på gulvet, jorden eller byggepladsen. På platformen kan du også lægge dit værktøj, eller din malerspand, hvis det er et malerprojekt, du har gang i. Denne type stige egner sig specielt godt til mindre opgaver i huset, og derfor er den et godt alternativ den meget lange og klassiske stige.

Den består som regel af mellem to og fem trin, og så er den udstyret med en platform på øverste trin, som gør den til et stabilt redskab at arbejde med. På de fleste stiger vil man kunne finde skridsikker gummibelægning eller dybere riller i stigens materiale, som gør stigen skridsikker. Den produceres oftest i letmetal, og som man kan tyde ud fra ordet, så vejer den ikke ret meget.

Hvordan anvendes en trappestige?

Trappestigen vil være en god idé at have adgang til i sit hjem, fordi den kan bruges til et hav af forskellige opgaver. Jeg vil vurdere, at det er den mest populære stige at have i hjemmet. Som sagt kan man anvende den i flere forskellige situationer, og til flere forskellige projekter.

Inden du anvender stigen, skal du sikre dig, at den har et solidt og jævn underlag. Hvis det ikke er tilfældet, er sikkerheden ikke i top, og så er det uforsvarligt at bruge stigen. Hvis du skal arbejde på et ujævnt underlag (fx en græsplæne), vil jeg anbefale, at du lægger en andet form for underlag, så du ikke går på kompromis med sikkerheden. Det kunne fx være en stor træplade.

Det er også vigtigt, at du sørger for, at stigen er foldet helt ud, inden du kravler op på den. Ellers er der risiko for, at stigen klapper sammen, imens du arbejder på den.

Sådan bruger du trappestigen, når du maler

Når du skal male vægge eller loft, bør du vælge en fritstående stige, som fx en trappestige. Den vil give dig den helt nødvendige stabilitet, og med platformen på øverste trin, får du også mulighed for at lægge din pensel eller malerbakker fra dig, uden at forlade stigen. Desuden er den nem at flytte rundt med, når du arbejder, så du kan skabe en frihed. Fordi trappestigen er fritstående, vil den heller ikke lave mærker på væggen, eller gøre det svært for dig at male de steder, hvor stigen støtter på væggen.

Sådan bruger du trappestigen som designelement i hjemmet

Her kommer jeg lidt på udebane, men denne mulighed bør altså nævnes. Det er ikke alle, der har plads til et have en aluminiumsstige gemt væk i garagen, under sengen eller i bryggerset. Derfor kan man være heldig at finde trappestiger på markedet, hvor der er lagt mere fokus på at designe stigen, så den passer til indretningen i hjemmet. Hvis man ikke er den store gør-det-selv-håndværker, og ikke får brug for sin trappestige særligt ofte, kan man med fordel investere i en trappestige, hvor både sikkerhed og design er vægtet højt.

Brug trappestien til alt i hjemmet

Der er en grund til, at jeg kalder denne type stige for den mest populære i de danske hjem. Man kan nøjes med denne stige til mange forskellige projekter. Det gælder uanset om man skal skifte en pære i loftet, male børneværelset, gøre rent eller nå ting og sager på øverste hylde. Den kan nemt foldes sammen, så der kan være plads til den under sengen eller i skabet, så den nemt kan tages frem i ny og næ.

Fordele ved trappestiger

Der er mange fordele forbundet med at købe en trappestige.

  • Du behøver ikke andet end et jævnt underlag, fordi stigen er fritstående.
  • Stigen er formet som et A, og den er udstyret med en platform ved øverste trin, som gør, at den er meget stabil at arbejde på.
  • På de fleste trappestiger er der gode og skridsikre trin
  • Den er let at folde sammen i forhold til andre lignende arbejdsredskaber såsom stilladser og platforme, med samme funktion.

Hvilke materialer bruges der?

De fleste trappestiger bliver produceret i aluminium. Dette materiale resulterer i en lav vægt samt en utrolig holdbar løsning. Du kan også godt finde sådan en type stige, der er lavet af træ, men i de fleste tilfælde, vil du støde på aluminiumsstiger. Trappestiger der er lavet af træ, vil også være meget tungere, hvilket gør dem mere besværlige at arbejde med.
Hvis du har behov for, at stigen kan bruges i forbindelse med forskellige el-værktøjer, og du vil have sikkerheden helt i top ved at holde sig fra strømledende materialer, så kan du også få trappestiger, der er produceret i glasfiber. Dette materiale er klart det letteste i forhold til vægt og det holder i længst tid, men her bevæger vi os også længere op i pris.

Hvad koster en trappestige?

Denne type stige er faktisk en af de billigste stigetyper, og du kan købe dem for bare et par hundrede kroner. De helt billige stiger kan du sagtens bruge til små projekter i hjemmet, hvor du ikke skal bruge din stige så tit. Hvis du derimod skal bruge stigen til mere professionelle opgaver, vil jeg anbefale, at du spytter lidt ekstra penge i. Det handler altså om, at du finder en stige, der passer til dine behov, og så må du ud fra det vurdere kvaliteten og hvor mange penge, du har til rådighed.

Giv denne post en karakter

Stikøkse. Hvilken skal man købe? Find svar her!

Tidligere artikel

Pull Up Bar – stort udvalg til træningen

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Værktøj