Træning og fitnessTræningsudstyr

Træningselastik

0

En træningselastik kan bruges til mange formål, og er en skånsom, effektiv og billig måde at træne hele kroppen på. Elastikken kan bruges til et hav af øvelser, der omfatter et udvalg af både styrketrænings-, opvarmnings- og genoptræningsøvelser.

Hvad er en træningselastik?

En træningselastik er et meget simpelt redskab. Der er nemlig blot tale om en stor elastik, der som regel er lavet i gummi eller stof. I modsætning til andre typer elastikker er, at denne type elastik er lavet med særligt henblik på træning.

DKK 439,00
på lager
Apuls.dk

Træningselastikkerne kan bruges til mange formål, men de er særligt populære til rehabiliterende formål. Det vil sige, at mange bruger dem, hvis de har brug for at genoptræne efter en skade i enten muskler, led eller sener.

Det er dog ikke kun til genoptræning, at de ofte bliver brugt. Der er nemlig også rigtig mange, der bruger dem til styrketræning. Ganske vist er det endnu ikke alle, der har taget dem til sig i dette henseende, men det bliver mere og mere populært.

Kan bruges til mange typer træning

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at man kan bruge elastikkerne til mange typer træning. Som angivet herover, bliver de ofte anvendt i forbindelse med genoptræning, men kan faktisk også bruges til både opvarmning, styrketræning, udtræk og mobilitetstræning.

I dag er elastikkerne at finde i langt de fleste fitnesscentre, hvor de naturligvis bliver anvendt af mange. Alligevel er det dog især til hjemmetræning, at de er blevet populært, da alle kan finde plads til et par træningselastikker derhjemme.

Køber du et sæt træningselastikker, kan du faktisk slippe for at have blandt andet håndvægte, kettlebells mv. derhjemme. En træningselastik er nemlig i stand til at erstatte disse ting, hvilket er en fordel, da de fylder mindre, er billigere og er lette at bruge.

Billigt, men effektivt redskab

Der er mange fordele forbundet med træningselastikkerne. En af de klare fordel er, at de ikke koster det store. Derfor har langt de fleste mulighed for at finde plads til dem i deres budget. Det er også tilfældet, selvom man kun har få hundrede kroner at ofre.

Til trods for, at det bestemt ikke er det dyreste træningsredskab på markedet, er det ikke ensbetydende med, at det ikke er effektivt. Bruger du dem korrekt, kan du være sikker på, at du får en særdeles effektiv træning med elastikkerne.

Ydermere kan man få dem i et hav af forskellige sværhedsgrader, hvorfor de kan benytte af alle, uanset styrkeniveau og fysisk kunnen. I de fleste tilfælde giver det bedst mening at købe et sæt med forskellige elastikker, der hver især har forskellig sværhedsgrad.

Mange typer træningstyper: Sådan vælger du den rette

Når du skal købe en træningselastik, er der flere detaljer, der skal være i fokus. Hovedsageligt handler det dog om at finde den type elastik, der egner sig bedst til det tiltænkte formål. Ligeledes skal du sikre, at elastikken harmonerer med dit styrkeniveau.

Er du i tvivl om, hvilken af de forskellige type træningselastikker, du skal vælge, skal du blot læse med herunder. Her kan du nemlig læse nærmere om de mest almindelige typer elastikker til træning.

Elastikbånd

Den første type træningselastik kaldes for et elastikbånd. Som regel fås de på rulle, hvor du selv kan klippe et stykke, der har den længde, du har brug for.

Elastikbåndet er ofte en kende tyndere end andre elastikker, hvorfor de kan bruges til mange forskellige øvelser. Selvom de kan tjene mange formål, er det meget udbredt at bruge dem i forbindelse med udstræk og genoptræning.

Du har mulighed for at justere elastikbåndet mens det er i brug. Det betyder, at du kan opnå en variation i dine øvelser samt regulere på sværhedsgraden. I og med, at det ofte blot er et langt stykke, er der åbent i begge ender. Derfor kan du binde den sammen til en lukket elastik, hvis det ønskes.

Her er der desuden tale om en type elastik, der er flad og meget praktisk for dig, der ofte skal have den med på farten. Faktisk kan den rulles sammen til en størrelse, der ikke fylder mere, end at du kan have den med i bukselommen.

Almindelig træningselastik

Dette er den mest almindelige type træningselastik. Den er også kendt under navnet ‘resistance band’, og er den type elastik, som de fleste betegner som en elastik til træning.

På mange punkter minder den om et såkaldt miniband, som du kan læse mere om herunder. Den adskiller sig dog fra et miniband, da den er meget længere. Typisk har den en længde på ca. to meter, hvilket gør, at du kan bruge den til en lang række øvelser.

Desuden er denne type elastik også kendt for at have en rigtig god holdbarhed. Ydermere er det også en elastik, der er i stand til at skabe en stor modstand, hvilket er årsagen til, at de også er blevet kendt som ‘resistance bands’.

Miniband

Denne type elastik er også kendt under flere navne. Der er mange, der kender den som et miniband, mens andre kender den som en glutebuilder. Begge dele dækker dog over et cirkelformet bredt bånd med elasticitet, der typisk har en omkreds på 60 cm.

Navnet er opstået, da det er en elastik, der er særligt god til at træne baller og lår. Den lille størrelse på elastikken gør, at modstanden bliver større. Samtidig sikre det også, at selve bevægelsesudslaget bliver mindre, da man er begrænset af den lille omkreds.

Du kan bruge elastikken til et hav af øvelser, hvilket dog særligt gælder diverse balle- og benøvelser. Det er, hvad de fleste bruger den til, men den fungerer også glimrende til opvarmning og aktivering af glutes. Derfor tjener den ofte også dette formål.

Vil du gerne kunne træne ben og baller derhjemme, er denne træningselastik et glimrende bud. Træningen bør ikke stå alene, men kan være et godt supplement til dødløft og squats.

Elastik med håndtag

Der findes også træningselastikker med håndtag. Disse elastikker er også blevet populære, da de ofte er strammere. Dermed har man god mulighed for at udfordre sig selv fysisk.

Samtidig er de udstyret med håndtag, der giver et rigtig godt greb og en bedre stabilitet i håndleddene. Mange af dem kan monteres i en dørkarm e.l., hvorefter man kan udføre en række øvelser til træning af bl.a. skuldre, arme og ryg.

Leder du efter en træningselastik, der kan bruges til træning af overkroppen, er dette et glimrende bud. Vil du gerne kunne træne hele kroppen, er du som regel bedre stillet med en elastik, der ikke er udstyret med håndtag.

Hvad skal man holde øje med ved køb af træningselastik?

Hvis du gerne vil købe en træningselastik, er der flere ting, du skal have fokus på. Er det første gang, du skal købe en sådan elastik, er det ikke sikkert, at du ved, hvad du skal holde øje med. Og derfor er det let at komme til at vælge den forkerte løsning.

Heldigvis kan du herunder læse mere om, hvilke aspekter, der særligt bør være i fokus. Sørger du for at have fokus på disse, er der bedre chancer for, at du får købt den rette træningselastik, uanset hvad du har i sinde at bruge den til.

Materiale

De fleste elastikker på markedet er lavet i latex, som giver en rigtig god elasticitet. Samtidig er det også et materiale, der har en god holdbarhed. Ulempen ved latex er, at det godt kan være til gene for huden, ligesom der er folk, der har allergi for latex.

Man kan også få træningselastikker i stof. De har den fordel, at de er mere behagelige at træne. Dertil er de også mere hårdføre, hvorfor der skal en del til, før de går i stykker. Ulempen ved at vælge en sådan elastik er, at stof ikke har en lige så høj elasticitet som latex.

Størrelse

I forhold til størrelsen er det svært at pege på, hvad det rette er. Man kan finde elastikker i et hav af størrelse, de hver især er gode til deres egne formål. Derfor er det også vigtigt, at du har fokus på, hvad du skal bruge elastikken til, når du skal vælge størrelsen.

Hvis du f.eks. skal bruge din elastik til at træne din overkrop, bør den være en del længere, end hvis du skal bruge den til at træne lår og baller. Det vidner også om, at det primært er dine behov og det tiltænkte formål, der skal afgøre størrelsen på elastikken.

Pris

Prisen er også et aspekt, der har betydning for de fleste. I og med, at der blot er tale om elastikker, er det nemlig ikke alle, der har lyst til at ofre for mange penge på dem. Kan du nikke genkendende til dette, kan du glæde dig over, at de faktisk ikke er særlig dyre.

Dog er det værd at påpege, at der er forskel på prisen, da der også er forskel på kvaliteten. Vil du gerne vide dig sikker på, at du kan have glæde af dine træningselastikker i mange år, er det vigtigt, at du sørger for at undgå de helt billige elastikker på markedet.

Giv denne post en karakter

Lamelfræser – uundværlig til de kreative

Næste artikel

Du kan måske også lide