Det er vigtigt, at du beskytter dine tænder, når du dyrker sport. Det er især tilfældet, hvis du dyrker kampsport, hvor det er vitalt at have en god tandbeskytter. Tandbeskytterne kan dog også bruges til sportsgrene såsom håndbold eller ishockey.
Hvad er en tandbeskytter?
En tandbeskytter er i bund og grund blot et stykke plast eller gummi, der er formet efter dine tænder og mund. De er lavet med henblik på at give optimal beskyttelse af dine tænder, og kan bruges i et hav af forskellige sammenhænge.
Derfor er der ikke tale om et meget avanceret stykke beskyttelsesudstyr. Derimod er det blot plast eller gummi, der er formet til dine tænder, så de er godt beskyttet. At det er et simpelt redskab, gør det dog ikke mindre effektivt.
Der findes to typer tandbeskyttere
Som udgangspunkt findes der to typer tandbeskyttere. Den første type er en såkaldt enkeltbeskytter. Det er en tandbeskytter, der kun sidder på de øverste tænder, hvorfor den også kun giver beskyttelse til det øverste sæt tænder.
Bliver man eksempelvis udsat for slag eller spark på undermunden og kæben, vil den ikke give beskyttelse mod dette. Dog beskytter de tænderne i undermunden til en vis grad, da de beskytter mod, at dine tænder i over- og undermund støder sammen.
Den anden type tandbeskytter kaldes for en dobbeltbeskytter. I modsætning til den førnævnte type tandbeskytter, er der her tale om en løsning, der giver fuld beskyttelse til alle tænderne. Derfor er det også den mest sikre løsning af de to.
Dobbeltbeskytteren giver en markant bedre beskyttelse, end en enkeltbeskytter, men kan dog være besværlig at have i munden. Mange oplever desuden, at det bliver vanskeligt at trække vejret, når man har en dobbeltbeskytter i munden.
For at hjælpe brugeren med at trække vejret, er der mange af dem, der forsynet med et såkaldt vejrtrækningsslot. Det er et lille hul, som man kan trække vejret igennem, så man ikke behøver at åbne kæber og mund for at kunne trække vejret.
Hvornår kan man få brug for en tandbeskytter?
Der kan være et hav af grunde til, at man gerne vil have fat i en tandbeskytter. Som regel er det dog fordi den skal anvendes i forbindelse med sport. Der findes nemlig en lang række sportsgrene, hvor det giver rigtig god mening at bruge en tandbeskytter.
Boksning og anden kampsport
For det meste er det i forbindelse med kampsport, at tandbeskytterne bliver brugt. Når man dyrker kampsport, løber man nemlig en stor risiko, hvis man ikke bruger dem. Et enkelt slag eller spark på tænderne, kan resultere i meget store skader på dem.
Derfor er det f.eks. også et krav, at alle kampe, der bokses under den internationale bokseunion, AIBA, bliver bokset med tandbeskytter. Det er ikke tilladt at sætte en kamp i gang, før begge boksere har taget deres tandbeskytter i munden.
Skulle det ske, at en af bokserne taber deres tandbeskytter under kampen, vil den blive sat på pause. Det er dog ikke blot i forbindelse med boksning, at de bliver anvendt, da der også findes andre kampsportsgrene, hvor det er vigtigt at bruge en tandbeskytter.
Som udgangspunkt bør man iføre sig en tandbeskytter i forbindelse med alle former for kampsport. Der er nemlig en stor risiko for, at man ender med at tage imod slag eller spark på tænderne, hvorfor det naturligvis er afgørende, at de er godt beskyttet.
Ishockey
Der er ikke regler om, at man skal gøre brug af en tandbeskytter, når man spiller ishockey – i hvert fald ikke, når man spiller under de regler, der er udstykket af Danmarks Ishockey Union.
Det er dog værd at bemærke, at der i reglerne fra Danmarks Ishockey Union står, at det anbefales, at alle ishockeyspillere gør brug af tandbeskyttere, der er individuelt tilpassede til ham eller hende, der bruger den.
Desuden kræver de også, at alle ungdomsspillere, hvilket vil sige alle spillere under 20 år, skal gøre brug af en mundbeskytter. Den eneste måde, man kan se sig fri for dette som ungdomsspiller, er i tilfælde af, at man spiller med en heldækket ansigtsbeskytter.
Får man en puk i hovedet, uden at have en tandbeskytter i munden, kan det ende meget galt. Man kan ende med at få knust sine tænder, hvilket ikke blot kan føre til stor smerte, men det kan også koste rigtig mange penge at få rettet op på igen.
Håndbold
I de seneste år er der flere og flere håndboldspillere, der er begyndt at gøre brug af tandbeskyttere. Før i tiden var det især målmænd, der gjorde brug af dem, men sådan forholder det sig dog ikke længere. Nu er det derimod spillere på hele banen, der gør brug af dem.
På trods af, at det er blevet til nærmest en trend at gøre brug af en tandbeskytter, når man spiller håndbold, er der faktisk ikke nogle regler om det. Mange vælger dog alligevel at gøre det, da de gerne vil passe bedst muligt på tænder.
Ikke nok med, at der er en risiko for, at man får en bold i hovedet med høj fart, er der også en risiko for slag med f.eks. albuer i hovedet. I begge tilfælde er det noget, der kan føre til stor skade på tænderne, hvis man ikke gøre brug af en beskytter.
For at sikre, at man ikke ender med at stå med en ødelagt tand i hænderne, bør man derfor bruge en tandbeskytter, når man spiller håndbold. Det er naturligvis tilfældet, uanset om man spiller som målmand eller som markspiller.
Hvordan vælger man den rette tandbeskytter?
Har du besluttet dig for, at du gerne vil købe en tandbeskytter, er der naturligvis flere ting, du skal holde øje med. Som udgangspunkt er de fleste tandbeskyttere dog i stand til at beskytte dine tænder, hvorfor det er meget svært at træffe et decideret dårligt valg.
Tandbeskytterne er faktisk meget ens, men der er dog enkelte punkter, hvor de adskiller sig fra hinanden. Derfor er det naturligvis også disse punkter, der skal være i fokus, når du skal vælge blandt det store udvalg.
Type
Som der er blevet beskrevet tidligere, findes der som udgangspunkt to typer tandbeskyttere. Derfor skal du finde ud af, om du vil have en enkelt- eller dobbeltbeskytter. Her skal du overveje, hvad du skal bruge den til, og hvad du selv foretrække at bruge.
Enkeltbeskytteren giver ikke en lige så god beskyttelse, som en dobbeltbeskytter. Vil du gerne være sikker på, at tænderne i både over- og undermund er godt beskyttet, er det derfor en rigtig god idé, at du vælger at købe en dobbeltbeskytter.
Faktum er dog, at det ikke er alle, der bryder sig om at have en dobbeltbeskytter i munde. Den fylder nemlig en del, og kan gøre det svært at trække vejret. Er det vigtigere for dig, at den føles rar at have i munden, skal du gå efter en enkeltbeskytter.
Materiale
Tandbeskyttere bliver lavet i forskellige materialer. Derfor er det et af de aspekter, du skal have fokus på, når du skal vælge. Her skal du blot sikre, at det er et materiale, der kan give god beskyttelse af dine tænder, men som også er behageligt at have på tænderne.
Vælger man f.eks. en tandbeskytter, der er lavet i et materiale, der er for hårdt, kan det føles ubehageligt at have den i munden. Derfor bør du gå efter et blødt materiale, der både kan give en god beskyttelse af dine tænder, men som også føles rart.
En anden fordel ved at vælge et blødt materiale er, at det kan tilpasse sig til dine tænder. Det er faktisk det mest afgørende aspekt, da du ellers ikke vil få optimal beskyttelse af tænderne. Samtidig vil det også føles forkert at have beskytteren i munden.
Størrelse
Det er selvfølgelig også vigtigt, at du finder dig en tandbeskytter, der har en god størrelse. Det skal nemlig ikke blot være en beskytter, der giver god beskyttelse af dine tænder. Det er lige så vigtigt, at den ikke er til gene, når du har den siddende på dine tænder.
Heldigvis er det i dag muligt at finde tandbeskyttere i et hav af størrelser. Af denne grund skal du ikke være bekymret for, om du kan finde en størrelse, der er passende for dig. Dog medfører dette, at det er vigtigt at tage sig god tid til at vælge den rette størrelse.
Størrelserne bliver angivet på forskellige måder på tandbeskytterne. I nogle tilfælde er de blot inddelt i f.eks. S, M og L. I andre tilfælde er de angivet med mål. Det er en fordel at vælge ud fra mål, da det gør det lettere at vælge en passende størrelse for dig.
Pris
Der skal ikke være nogen tvivl om, at de fleste også har fokus på prisen, når de skal købe udstyr til sport. Det er også noget, der er tilfældet, hvis det er en tandbeskytter, der er tale om. Heldigvis er det dog sjældent, at en tandbeskytter er specielt dyr.
I denne forbindelse er det dog værd at huske på, at det er dine tænders beskyttelse, der er tale om. Derfor er det bestemt ikke noget, du bør gå på kompromis med. I stedet skal du vælge en god løsning, der giver god beskyttelse, selvom den er en tand dyrere.
Nogle af de dyreste tandbeskyttere koster blot mellem 3-400 kr. Det vidner om, at det ikke er en stor sum penge man skal have op af lommen, for at købe sig til god beskyttelse af tænderne. Derfor er der bestemt heller ikke nogen grund til at lade være.
Sådan tilpasser du din tandbeskytter til dine tænder
Når man har købt sig en tandbeskytter, passer den som regel ikke med det samme. Har du købt en god beskytter, skal du nemlig selv tilpasse den til dit tandsæt. Det vil sikre, at den sidder præcis som den skal.
Heldigvis er det hverken svært eller tidskrævende at gøre. Tværtimod er det noget, der kan klares på ganske kort tid. Det eneste, du skal bruge til formålet er din tandbeskytter, en gryde med god plads, en skål med vand og isterninger samt en almindelig ske.
Når du går i gang med at tilpasse din tandbeskytter, skal du blot følge de nedenstående trin:
- Du skal starte med at fylde din gryde med vand, hvorefter du skal bringe det i kog
- Når det koger, skal du lægge din tandbeskytter ned i vandet
- Dernæst skal du bruge skeen til at holde beskytteren væk fra grydens sider, da du ellers risikerer, at den smelter fast
- Når din tandbeskytter har været i det kogende vand i cirka et minut, skal du slukke for kogepladen
- Efter omtrent et halvt minut yderligere, skal du tage tandbeskytteren stille og roligt op af gryden
- Når tandbeskytteren er kommet op af det kogende vand, skal den skylles under koldt vand i få sekunder
- Tandbeskytteren vil nu være kølet ned, så du kan tage den i munden. Sørg for, at indersiden af beskytteren rammer fortænderne, og bider dernæst hårdt sammen
- Luk dine læber og mund sammen og sug, så der skabes et undertryk
- Bliv ved med at holde trykket i munden, og tryk med en finger på læberne, så din tandbeskytter bliver formet efter både tandkød og tandsæt
- Efter cirka 30 sekunder vil du kunne tage den ud af munden, og lægge den ned i din skål med vand og isterninger. Her skal den ligge i cirka 30 sekunder
- Nu er din tandbeskytter klar til at blive taget i brug
Kan godt gøres om
Føler du ikke, at du har ramt helt plet i forhold til din pasform, så kan du bare lave den om. De fleste beskyttere kan nemlig sagtens tåle at komme processen igennem igen.
Vær dog opmærksom på, at tandbeskytteren vil føles en smule ubehagelig, når du har den i munden de første par gange. Derfor er det ikke muligt at vurdere den rette pasform med det samme. Det kræver derimod, at den har været i brug et par gange.
Hvis du stadig synes, at det føles forkert, anbefales det, at du starter fra ny, og igen følger de trin, der er beskrevet herover.