rullestillads
Værktøj

Rullestillads – mange størrelser

0

Jeg har planer om at male gavlen på mit hus, da det efterhånden trænger til en kærlig hånd. For at kunne udføre opgaven, er et rullestillads en nødvendighed. Her på testtest.dk kan du læse mine gode råd til at vælge det rette rullestillads til denne type opgave, og hvad du bør være opmærksom på.

Hvad er et rullestillads?

Hvis du, ligesom jeg, har planer om at renovere dit hus og har brug for at komme op i højden, så er et stillads et godt alternativ til stigen. Et rullestillads fungerer på samme måde som et almindeligt stillads – altså er det med til at sikre dig, at du kan arbejde sikkert og stabilt, når du arbejder i højder. Forskellen på et stillads og et rullestillads er, at rullestilladset i modsætning til det almindelige stillads står på hjul, og er dermed en langt mere fleksibel løsning. Et rullestillads er ofte ikke særlig bredt, men du kan nå forholdsvis højt op og dermed klare opgaver såsom maling af gavle og lignende. Et rullestillads er bygget således op, at det er som en høj trappe med støtter. Typisk er rullestilladser i aluminium, hvilket sammen med hjulene gør det utrolig let og nemt at flytte rundt med. Gør-det-selv-opgaverne i og omkring hjemmet bliver dermed også overkommelige, da du har mulighed for at flytte stilladset hen, hvor end du skal arbejde. Du kan naturligvis også overveje en teleskopstige, hvis den kan dække dig behov.

Hvad bruger man et rullestillads til?

Et rullestillads er velegnet til alverdens opgaver indendørs såvel som udendørs, hvor du skal arbejde i en given højde. Rullestilladser er bedst egnet til opgaver, hvor fleksibilitet og mobilitet er vigtige nøgleord, og hvor en stige eller et almindeligt stillads bare ikke fungerer optimalt til opgaven. De bruges typisk, hvis du har behov for et mindre arbejdsområde ad gangen, såsom når du skal male dit hus. De kan også anvendes, hvis du vil rense eller skifte tagrender, udskifte eller male vinduer, gavle eller udhæng.

Der er mange fordele ved at benytte sig af et rullestillads, for eksempel:

  • Du kan arbejde mere sikkert, end hvis du stod på en stige, da du står på en fast platform.
  • Du har mulighed for at stille eksempelvis maling og værktøj på stilladset, så du har det lige ved hånden.
  • Du kan arbejde over et større område, end hvis du blot stod på en stige.
  • Der er hjul på, så du kan nemt flytte rullestilladset til de steder, hvor du skal arbejde.
  • Et rullestillads giver dig en større flade at bevæge dig på, hvilket i langt de fleste tilfælde .gør opgaven meget nemmere, end hvis du stod på eksempelvis en stige.
  • Med et rullestillads sparer du tid og kræfter, så det er altså en god investering for en gør-det-selv-mand.

Vælg det rette rullestillads

Når du skal vælge det rigtige rullestillads, skal du først og fremmest tage højde for højden. Her skal du gøre op med dig selv, hvilke opgaver stilladset skal kunne klare. Er stilladset for lavet, skal du strække dig for at nå højt nok op, og du går derfor på kompromis med komforten under arbejdet. Er stilladset for højt, risikerer du at skulle bukke dig ned for at nå de lavere områder, hvor du arbejder. Der er intet værre end at mangle at male en meter eller to af huset, fordi stilladset er for lavt. Husk derfor at tage opgaverne i betragtning, inden du vælger et rullestillads. Nogle stilladser kan indstilles i højden, og sikrer dig altså forskellige anvendelsesmuligheder.

Det skal du være opmærksom på når du bruger rullestillads

Når du gør brug af et rullestillads, er der en række ting, du bør være opmærksom på. Det gælder især alt, der har med sikkerhed at gøre, da det naturligvis er vigtigt at forebygge eventuelle ulykker, når man gør-det-selv. I den forbindelse har jeg listet de vigtigste ting op her, som du skal være opmærksom på, når du bruger et rullestillads:

  • Der kan være en maksimum vægtgrænse på nogle stilladser, hvor du skal være opmærksom på, hvad du stiller på stilladset. Derudover er det en god ide at undgå at opbevare diverse materialer på stilladset, da du kan risikere at snuble over dem.
  • For at opsætte, ændre eller nedtage rullestilladser højere end 3 meter, skal du have gennemgået en særlig 1-dags stilladsuddannelse.
  • Sørg for, at rullestilladset står på et jævnt underlag, så det hverken kan vippe eller lignende.
  • Hjulene på stilladset skal være bremset under anvendelse. Der skal altid være monteret en bremsefunktion, som skal være lette at betjene selv uden brug af værktøj.
  • Personer må ikke befinde sig på stilladset, når det flyttes.
  • Du må ikke bruge kasser, stiger eller andet på rullestilladset, hvis det er for lavt og du ønsker ekstra højde.
  • Sørg for at lukke opgangslemme imens du arbejder, så du ikke risikerer at falde ned.
  • Arbejdsplatformen skal fylde stilladset helt ud i bredden såvel som længden, og gulvet må hverken kunne vippe eller forskyde sig.
  • Arbejder du på et rullestillads i vinterperioden, så husk at salte stilladsdækkene. Disse kan blive utrolig glatte, og saltning vil kunne forhindre eventuelle ulykker.
  • Følg altid montagevejledningen, når du opstiller samt tager rullestilladset ned.
  • Inden du tager dit rullestillads i brug, så giv dig god tid til at gennemgå manualen. På den måde kan du være sikker på at være klædt godt på, inden du går i gang med arbejdet. I manualen finder du nemlig brugbar information om eksempelvis opstilling af stillads og meget andet nyttig viden om anvendelse af stillads.

Det er vigtigt, at du tager de nødvendige sikkerhedsmæssige forholdsregler, så du undgår ulykker eller problemer under arbejdet på stilladset. Sørg derfor for at sikre dig, at de forskellige sikkerhedsforanstaltninger på rullestilladset fungerer optimalt, inden du påbegynder arbejdet på stilladset. Du kan for eksempel tjekke om låesanordningerne virker, om der er tegn på eventuelle defekter eller om noget sidder løst. Når man arbejder på et stillads er det vigtigt at tænke sig godt om, da det nemt kan gå galt, hvis man ikke tager sin tid til at sætte sig ind i opgaven og brugen af et rullestillads.

Giv denne post en karakter

Hyndeboks. Find den bedste til prisen

Tidligere artikel

DeWalt slagboremaskine. Find den bedste slagboremaskine i 2023

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Værktøj