Hvad enten du gerne vil i bedre form, tabe dig lidt, eller måske opbygge en større muskelmasse, kan der være hjælp at hente fra en romaskine. Det er en af de mest alsidige træningsmaskiner på markedet, da du faktisk er i stand til at benytte den i forbindelse med alt fra konditions- og styrketræning til vægttab.
Hvis du har i sinde at købe en romaskine, er det dog vigtigt, at du er klar over, at der er stor forskel på hver af de mange maskiner på markedet. Derfor er det også vigtigt, at du altid vælger med afsæt i egne kriterier. Vi kan dog hjælpe dig lidt på vej, da vi herunder har samlet et udpluk af markedets bedste modeller.
Hvad er en romaskine?
Som navnet også antyder, er en romaskine en maskine, der bruges til at simulere roning. Flere modeller gør det så godt, at du føler, at du sidder i en kajak e.l. Med en sådan maskine undgår du dog at skulle ud i vandet, men den giver samme træning og følelse. Derfor er det også en af de mest populære træningsmaskiner.
Det er en maskine, der kan bruges til et hav af formål. Den kan bl.a. bruges til at træne din roningsevne. Det er der mange roere, der gør i vinterperioden. Af folk, der ikke er professionelle roere, er det dog næppe dette, der er formålet med den. I et sådant tilfælde bruges den i højere grad i forbindelse med konditionstræning.
En af de ting, der især er med til at adskille en romaskine fra andre cardiomaskiner er, at den faktisk primært stimulerer overkroppen fremfor underkroppen. Dog er det vigtigt at pointere, at underkroppen også er i brug, hvorfor du kan ramme begge dele af kroppen under din træning. Det er bestemt også en betydelig fordel.
Romaskinen er et rigtig godt bud på en træningsmaskine, der ikke blot kan styrke din kondition, men faktisk også kan benyttes i forbindelse med styrketræning.
Hvordan bruges en romaskine?
Det er ikke specielt svært at gøre brug af en romaskine. Det ændrer dog ikke på, at det er rart at have en idé om, hvordan du skal bære dig ad med det, hvis det er første gang du skal bruge en sådan maskine. Heldigvis er det ikke noget, der tager lang tid at sætte sig ind i, da du kan blive meget klogere på det herunder.
Guide: Sådan bruges en romaskine
Du skal starte med at sætte dig ned på sædet, hvorefter dine fødder skal placeres på de to platforme forrest på romaskinen. Nogle maskiner lader dig selv indstille, hvor højt dine fødder skal være herpå. Her skal du fx tage højde for, hvor lange dine ben er, men også hvilken vinkel du gerne vil have, at de er placeret i.
Nu skal du tage fat i håndtaget, hvorefter du skal bøje dine knæ ind, så du ender på hug. Du skal nu bruge dine ben til at skubbe dig selv bagud, så sædet glider langs skinnen. Når dine ben er strakt, skal du trække håndtaget op til øvre del af maveregionen. Dine albuer skal gerne ramme ved siderne af din torso.
Nu har du faktisk nået slutpositionen for robevægelsen. Derfor skal du starte forfra. Derfor skal du faktisk blot gøre det omvendte af det, der er beskrevet herover. Du skal køre dine arme frem i udstrakt position igen, lade sædet glide tilbage til udgangspunktet, bøje i dine knæ, og ende med at sidde i startposition igen.
Hvilke muskler træner en romaskine?
Som tidligere nævnt, er en af de klare fordele ved en romaskine, at samtlige muskler i brug under roning på en romaskine. Musklerne kommer dog i spil under forskellige faser af roningen.
1. del
Når du sidder i startpositionen, skal du sådant set sidde på hug og i spænd mod fronten af din maskine. Her bruger du din lænd til at stabilisere ryggen, mens dine baglår og en anelse af dine lægmuskler bliver brugt til at få dig ud af startpositionen. Det sker nemlig, når du skubber dig tilbage med benenes kraft.
2. del
Herefter starter selve roningen. Når du støder fra platformen med dine fødder, bliver du automatisk skubbet bagud, da sædet glider langs skinnen. Når dette sker, vil de midterste rygmuskler og quadriceps (der udgår forlåret) også blive aktiveret.
3. del
I slutningen af bevægelsen er dine ben udstrakte. Her skal du trække selve håndtaget til dig, hvilket vil sætte både skuldre, biceps, samtlige rygmuskler og alle tidligere nævnte muskler i spil. Det vidner også om, at der hele tiden er en ændrende dynamik i, hvilken rolle de enkelte spiller, når du udfører disse bevægelser.
I og med, at roning har flere komponenter i sig, er der også mange muskler, der kommer i spil. Dertil bevæger de sig også på forskellige måder. Musklerne får både mulighed for at stabilisere og eksekvere i samme bevægelse under roning.