Ofte er det de mest enkle redskaber, der kan give den mest udbytterige træning. Dette er en pull up bar et glimrende bevis på, da det er et af de mest simple træningsredskaber på markedet. Alligevel er det også et af de mest effektive og givende redskaber.
Hvad er en pull up bar?
Som der også er angivet herover, er en pull up bar et meget simpelt redskab til styrketræning. I bund og grund er det blot en stang, der er placeret højere end dig selv. Formålet med stangen er, at du kan løfte dig selv op i den, når du holder ved håndtaget.
Denne form for træning er givende for flere muskler i overkroppen, men øvelsen træner dog særligt den store brede rygmuskel ved navn latissimus dorsi. Tager du din arm ud fra siden af kroppen, og tager fat i den bagerste del af armhulen, og bevæger din hånd, vil du støde på denne muskel.
Derudover kan du også bruge redskabet til at træne den nederste del af den store nakkemuskel, der også kaldes trapezius nedre del. Da du kan træne med forskellige greb på stangen, kan du også træne dine biceps. I hvilken grad de styrkes, afhænger af dit greb på stangen.
Rigtig mange er afholdende fra at investere i en pull up bar til hjemmetræning, fordi redskabet er af meget simpel karakter. Det bør man dog ikke lade sig snyde af, da det er et redskab, der gemmer på en lang række træningsmuligheder.
Der findes flere typer af pull up bars
Hvis du har et ønske om at købe en pull up bar, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at der findes flere typer af pull up bars. De adskiller sig fra hinanden på flere punkter, men særligt i forhold til, hvordan du skal montere dem.
Pull up bar til dørmontering
Vil du gerne have en let og hurtig måde at komme i gang med pull ups på, er en pull up bar til dørmontering den rette løsning. Her får du nemlig en stang, der ikke blot er billige, men som ikke behøver at blive monteret permanent på en væg eller i loftet.
Selvom de ikke skal monteres permanent, kan de være lige så gode som væg- og loftsmonterede modeller. Det kræver dog, at man sørger for at få monteret den korrekt i døren. Gør man ikke det, kan man komme til skade, da stangen kan slippe sit greb og falde ned.
Vær opmærksom på, at det kan ske, at væg og dørkarm får mærker fra din pull up bar. Vil du gerne undgå dette, kan du eventuelt bruge et stykke stof mellem baren og karmen. Det vil nemlig minimere den slid, der opstår, når din pull up bar bliver monteret.
Skal du bruge din nye pull up bar til TRX-træning e.l., er en model til dørmontering ikke det mest ideelle valg. Er det en sådan type træning, du ønsker at beskæftige dig med, skal du vælge en af de stænger, der skal monteres med skruer, da de er mere stabile.
Pull up bar til loftsmontering
Der findes også pull up bars, der skal monteres direkte i loftet. Disse giver god mening at vælge, hvis man har et robust loft at montere dem i. Dog skal man være opmærksom på, at nogle af dem hænger tæt på loftet, hvilket kan begrænse muligheden for f.eks. chin ups.
Du bør afholde dig fra at vælge modeller til loftsmontering, hvis du er i tvivl om, hvor robust dit loft er. Det bedste er, hvis dit loft er robust og udført i enten beton eller træ. Dermed er du nemlig garanteret, at din pull up bar sidder godt fast i loftet.
Løsningen kan dog også bruges, hvis du har mulighed for at skrue hele vejen op gennem loftet, hvor du kan skrue ind i en tværgående bjælke. Inden du vælger en sådan pull up bar, er det derfor meget vigtigt at kontrollere sit loft.
Pull up bar til vægmontering
De fleste, der er på udkig efter en permanent pull up bar, vælger en model til vægmontering. Det er der selvfølgelig flere årsager til, men det skyldes primært, at de er mere solide. Det er de, da de skrues ind i væggen, og ikke blot monteres om en dørkarm.
Ulempen ved at vælge en model til vægmontering er, at de ikke er nemme at pille ned igen. Det er en af de markante fordele ved modellerne til dørmontering. Dem kan du nemlig bare pille ned, når du er færdig med at bruge dem. Det gælder ikke for de vægmonterede modeller.
Sørger du for at investere i en pull up bar i høj kvalitet, som monteres ordentligt på væggen, er du garanteret, at den bliver, hvor den skal. Det vil også være tilfældet, selvom du har planer om at skulle bruge stangen i forbindelse med TRX-træning.
Hvordan vælger man den rette pull up bar?
Har du besluttet dig for, at du gerne vil købe en pull up bar? I så fald er det vigtigt, at du er opmærksom på, at de adskiller sig på mange punkter. Det betyder, at det ikke vil være dem alle, der harmonerer med de kriterier og præferencer, du har.
Er det første gang, at du skal investere i et sådant redskab, er det ikke sikkert, at du ved, hvordan du skal bære dig ad med det. Det er heldigvis noget, du kan blive klogere på herunder, hvor du præsenteres for en række af de mest essentielle parametre.
Står du overfor at skulle købe en pull up-stang til din hjemmetræning, er det derfor de nedenstående parametre, der særligt bør vælges ud fra.
Type
Det første, du skal beslutte dig for, er hvilken type pull up bar, du vil have. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du vil have en dør-, væg- eller loftmonteret løsning. Da der er fordele og ulemper ved alle tre, skal du vælge, hvad du mener vil være mest hensigtsmæssigt for dig.
Har du f.eks. ikke et sted, hvor du kan hænge din pull up bar permanent, er det en dørmonteret model, du skal vælge. Har du derimod et helt lokale, der er dedikeret til din træning, kan det ofte bedre svare sig at vælge en stang, der skal monteres i loftet eller på væggen.
Materialer
Det er også vigtigt at have fokus på materialerne. Her er det især stangens greb, der skal være i fokus. Nogle modeller har nemlig metalgreb, der kan blive glatte, hvis du har svedige hænder. Derfor er det en god idé, at du forsøger at undgå disse.
Skal stangen have metalgreb, skal du sikre, at de er slebet ru eller har riller, så du får et bedre greb. De bedste greb er lavet i gummi, da det er et holdbart materiale, der giver et godt greb. Desuden er skum også en mulighed, men det bliver dog uhygiejnisk med tiden.
Funktioner
Det er sjældent, at en pull up bar har særlige funktioner. Det er netop dét, der har gjort dem så populære. Det er et meget simpelt redskab, der blot tillader dig at udføre ganske simple øvelser. Dog har dørmodellerne den funktion, at du kan pille dem ned igen.
Foruden dette består forskellen i funktioner primært i de forskellige greb. Der er nemlig nogle af de mange pull up bars, der kommer med flere greb, så du kan variere din træning. Har du et ønske om at kunne gøre dette, er det selvfølgelig også et vigtigt aspekt at holde øje med.
Størrelse
Når du skal vurdere størrelsen, er der flere faktorer, der skal være i fokus. Hvis du har besluttet, at du vil have en model, du kan montere i døren, skal den passe til din dørkarm. Det er derfor et af de aspekter, du skal have fokus på, hvis du vil kunne montere den i døren.
Vælger du i stedet en loft- eller vægmonteret model, skal du anskue størrelsen på en anden måde. For det meste handler det mere om at vurdere, hvor stor du ønsker, at den skal være. Har du god plads, bør du vælge en bred model, da du dermed også kan tage bredere pull ups.
Det er dog ikke kun bredden, der tæller. Det er mindst lige så vigtigt at have fokus på tykkelsen. Din pull up bar skal nemlig have en tykkelse, der passer til størrelsen på dine hænder. Det er især tilfældet, hvis du har små hænder, og derfor ikke kan gribe om tykke rør.
Design
I forhold til designet er der også flere aspekter, der skal inddrages i overvejelserne. Primært drejer det sig blot om at vælge en pull up bar, du kan holde ud at se på. Dette er særligt afgørende, hvis den skal monteres permanent.
Derudover skal du også overveje den praktiske del af designet. Er håndtagene placeret godt nok? Er håndtagene designet med for stor en tykkelse? Er det ikke muligt at montere den ordentligt i din dørkarm? Sådanne aspekter er bestemt også vigtige at have fokus på.
Pris
Sidst, men ikke mindst, er det også vigtigt, at du har fokus på prisen. Det er det, da der ofte er en direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet. Vil du gerne være sikker på, at du får fat i en robust og kvalitetsrigtig pull up bar, er du også nødt til at betale for det.
Dette er især tilfældet, hvis du vil have en model, du kan montere i en dørkarm. Mange af dem kan fås til ganske få hundrede kroner, men de er hverken robuste eller stabile. Vil du have en rigtig god pull up bar, skal du forvente en pris på omtrent 1.000 kroner.