bedste pladebukker pris
VærkstedsindretningVærktøj

Pladebukker

0

Med alt det værktøj, som jeg var lagerførende i, havde jeg efterhånden behov for nogle bakker og hylder i min garage til at opbevare det. Jeg fremstillede disse i aluminium ved hjælp af en pladebukker. Læs denne guide for at få mere viden og gode råd om dette værktøj.

Hvad er en pladebukker?

Pladebukkeren, eller kantbukkeren, er et værktøj, som er lavet til at arbejde med relativt tynde stykker metal: Oftest aluminium, messing, kobber, stål, tin, nikkel og titanium. Redskabet er, som navnet antyder, lavet til at bøje metalplader i forskellige vinkler.

Mekanismen er lidt forskelligt implementeret ved de enkelte modeller, men visse træk går igen. Pladebukkere består typisk af følgende enkeltdele:

  • En plan overflade, hvorpå man placerer metalpladen.
  • En klemme ovenfra, der holder metalpladen fast.
  • En klods nedefra, der via en form for hængselmekanisme bøjer metalpladen langs med klemmens kant i den ønskede vinkel.

Hvad bruger man en pladebukker til?

Pladebukkeren er et udbredt værktøj, både blandt hobbyister og i industrien. I enhver sammenhæng, hvor målet er at bøje et stykke metal i en fast vinkel lange en akse, kan pladebukkeren siges af være det oplagte valg.

Der findes mange eksempler på konkret anvendelse: Inden for industrien bruger man eksempelvis pladebukkeren i fremstillingen af alt fra skilte og trailere til jetfly og robotter. Hvis du kan huske de forskellige TV-shows fra starten af 00’erne, hvor hobbyister sendte hjemmelavede robotter i kamp i en arena, har pladebukkeren sandsynligvis indgået i fremstillingen af kampmaskinernes panser.

Værktøjet bruges også typisk, når der skal laves skærme til biler og både. Pladebukkere anvendes derudover til fremstilling af huse og tage i metal. Ovenstående er som sagt bare nogle eksempler.

Endnu en anvendelse af pladebukkeren er fremstillingen af forskellige former for interiør i metal. Jeg selv så en oplagt mulighed for at fremstille nogle bakker og hylder til alt mit værktøj. Mit efterhånden store sortiment krævede en særligt skræddersyet løsning, som kunne fungere på den plads, der var tilovers i min garage.

Bevæbnet med pladebukkeren var det mest tidskrævende element i opgaven blot at måle pladsen og værktøjerne op. Ellers var selve pladebukkeriet klaret på nul komma fem. Inden jeg så mig om, havde jeg bukket nogle fine små bakker med kanter, så alle mine forskellige skruer, søm m.m. ikke triller væk igen. Desuden havde jeg bukket nogle hylder med indbyggede beslag, som nemt kunne skrues fast i væggen. For mig var pladebukkeren altså virkelig behjælpelig til at få styr på opbevaringen af alle mine værktøjer. Jeg kan forestille mig, at andre hobbyister ligeledes har fundet kreative måder at anvende værktøjet på.

Hvorfor pladebukkeren er et nyttigt værktøj

Som angivet ovenfor, er pladebukkeren et værktøj med relativt simple ambitioner. Alligevel finder den anvendelse mange steder. Man kan blive overrasket over, hvor mange privatpersoner, der tilfældigvis har en pladebukker stående i deres værksted eller garage. Pladebukkeren kan siges at have stået tidens prøve af forskellige årsager:

  • Bøjningen af pladerne i den rette vinkel kan lade sig gøre med relativt stor præcision pga. udformningen af løftemekanismen. Der er et simpelt 1:1 forhold mellem løftet af klodsen nedefra og bukningen af pladen. Dette gør redskabet nemt at bruge for hobbyister.
  • Redskabet er forholdsvist nænsomt. Sliddet på materialet og værktøjet er minimalt, da der stort set ikke finder nogen bevægelse sted langs med metalpladernes overflade.
  • Mekanismen er relativt nem at automatisere, hvilket har medvirket til værktøjets udbredelse i mange forskellige industrier.
  • Redskabet udgør en universel løsning på det problem, som det er ment til at løse. Uanset metalpladernes densitet, om de er bukket i forvejen mv., kan en pladebukker i den rette størrelse løse bukkeopgaven.

Forskellige typer af pladebukkere

Som det indtil videre er blevet fremlagt, er pladebukkeren et fleksibelt værktøj. Alligevel kommer den i flere forskellige varianter, som er lavet til forskellige brugerbehov. Her følger nogle af de vigtigste områder, hvor pladebukkerne på markedet afviger lidt fra hinanden:

  • Energiforsyning. Pladebukkere kommer i komplet manuelle varianter, hvor man selv skal placere pladen og bruge sine muskler til at løfte klodsen i den rette vinkel. Der findes også varianter på markedet, hvor hele processen, eller dele af den, er automatiseret med en motor eller for de største industrielle maskiner: Hydraulik. De eldrevne varianter ment til privatpersoner kommer imidlertid typisk med en ledning inkluderet.
  • Løftemekanismen. Selve kontrollen af løftemekanismen kan være udtænkt lidt forskelligt ved de enkelte modeller. Nogle manuelle pladebukkere fungerer med mere end et enkelt håndtag, hvilket muliggør ensformig bøjning af større plader. Andre pladebukkere supplerer eller erstatter håndtaget med en fodpedal, hvilket kan frigøre en ekstra hånd til arbejdet.
  • Størrelsen. Pladebukkere kommer i vidt forskellige størrelser, hvilket er en afgørende faktor for, hvilke materialer, man kan arbejde med. De allermindste pladebukkere er bordmodeller, som er særligt egnede til hobbyer, hvori der indgår bøjning af små stykker metal, fx mekatronik (robotbyggeri). De største pladebukkere i industrien er på den anden hånd næsten på størrelse med et mindre hus – dette muliggør bøjning af hårdere metaller og plader i massiv størrelsesorden. Her følger prisen selvfølgelig størrelsen. 

Gode råd ved køb af en pladebukker

Hvis du er interesseret i at købe en pladebukker til det ene eller andet formål, er der nogle enkelte ting, der er værd at holde øje med, jævnfør det gennemgåede om værktøjet.

Noget af det mest grundlæggende, som man bør gøre op med sig selv er, om man har muskelkraft nok til at operere værktøjet sikkert. Dette afhænger også i høj grad af, hvilket materiale, man planlægger at bearbejde med værktøjet – stål er eksempelvis en helt anden historie at arbejde med end kobber. Hvis man kommer til kort her, er en ledningsmodel med elmotor måske det, som man leder efter.

En anden faktor er selvfølgelig størrelsen på den maskine, som man leder efter. Kig efter “bukkebredde” eller “-længde”, når du gennemsøger markedet.

En tredje faktor er økonomi. Alt efter arbejdsopgavens størrelsesorden og type, er det måske værd at op- eller nedjustere investeringen. Husk på, at pladebukkeren er et fleksibelt værktøj, så man kan sagtens komme langt med en simpel model.

4.2/5 - (5 votes)

Vedligeholdelsesfrit hegn. Se anbefalede modeller

Tidligere artikel

Robotstøvsuger test

Næste artikel

Du kan måske også lide