bedste nedstryger
HåndværktøjVærktøj

Nedstryger

0

Jeg skal være den første til at indrømme, at mine gamle tagrender havde kendt bedre dage. Deres utæthed var nem at se fra mit køkkenvindue, hver gang himmelen åbnede sine sluser.

Jeg besluttede mig for at tage gør-det-selv-handskerne på og tage affære. Det gik dog hurtigt op for mig, at min værktøjskasse manglede et essentielt værktøj til opgaven: En nedstryger. Her følger noget nyttig viden om værktøjet, som jeg tilegnede mig under projektet.

Hvad er en nedstryger?

Rent taknomisk hører nedstrygeren til inden for familien af save. Der er dog en vigtig detalje ved værktøjet, som får det til at skille sig ud fra sine slægtninge. Tænderne på klingen er navnlig små og fine. Enkelte save på markedet har op til 32 tænder per tomme eller mere.

Bladet selv er også tyndere og finere end en traditionel fukssvans. Det fastspændes typisk på en bue lavet af stål med pistolhåndtag. Her er det muligt at udskifte bladet efter behov ved at benytte skruer el. lign. i hver ende af stålbuen.

Medlemmer af nedstrygerfamilien

Den almindelige nedstryger kommer i flere varianter, som hver især afviger en lille smule fra grundskabelonen:

  • Juniornedstrygeren er, som navnet antyder, en mindre version af den almindelige nedstryger. På trods af sin størrelse, kan den vise sig at have stor vigtighed for opgaver, hvor der skal saves i noget, som er svært at komme til, eller hvor transporterbarhed er vigtigt.
  • Den elektriske nedstryger er drevet af en motor med energiforsyning fra akku/batteri eller ledning. Den ekstra kraft på klingen muliggør savearbejde i særligt hårde materialer såsom rustfrit stål. El-nedstrygere kommer både i håndmodeller og som større stationære enheder.
  • Panelnedstrygeren er et specielt værktøj i forhold til den almindelige nedstryger, da den hverken bruger en ramme eller en stålbue til at fastspænde bladet. I stedet fæstnes klingen under en tynd stabiliserende stålplade. Dette muliggør længere strøg med saven, når større metalplader skal saves over, og den traditionelle stålbue ville komme i vejen.

Der er altså flere muligheder at vælge imellem på markedet, som alle er specialiserede til bestemte opgaver. Nedstrygeren er generelt et specialiseret værktøj, så uanset hvad, afhænger det rigtige værktøj meget af opgaven.

Hvis du er i tvivl, så vil jeg dog som udgangpunkt anbefale den almindelige nedstryger eller juniornedstrygeren, alt efter dit pladsbehov. Deres funktionalitet dækker de fleste brugsscenarier i hjemmet eller garagen, og der er som sagt mulighed for at skifte bladet ud efter behov.

Hvad bruger man en nedstryger til?

Med mit tagrendeprojekt havde jeg selv behov for en sav til at justere fabrikslængden på de nye rør og render, som jeg havde investeret i. De kom alle i faste længder, som ikke umiddelbart passede til mit hus. Tilretningsarbejdet med savning, slibning osv. krævede noget særligt værktøj.

Min gamle fuksvans måtte her sidde over, selvom den er min trofaste følgesvend ved så mange andre opgaver. Den kommer særligt til sin ret, når arbejdet har noget at gøre med at save i bjælker, brædder m.m. Men de grove takker på den sav, som jeg allerede var lagerførende i, kunne resultere i nogle tilsvarende grove snit på mine nye tagrender og nedløbsrør.

Derimod gør de mange tænder på nedstrygere dem ideelle til savearbejde i alskens plader og rør, der er lavet af metal, plastik eller lign. – I daglig tale henviser en ”metalsav” faktisk til en nedstryger. Dette medlem af savefamilien kan håndtere hårdere materialer og give en oversavning, der er meget fin.

Muligheden for at skifte klingen ud, giver også en vis fleksibilitet over for opgaven: Færre tænder pr. tomme er godt til aluminium og andre blødere metaller, mens flere tænder pr. tomme gør saven bedre til at håndtere hårdere materialer. Denne tommelfingerregel er som oftest nyttig.

Tips til at bruge en nedstryger

Det vigtigste råd til brug af en nedstryger er, at materialet skal holdes helt fast, når der saves i det. Med de mange tænder på saven, der bearbejder materialet på samme tid, er det nemlig vigtigt at holde arbejdet under kontrol. Dette giver i sidste ende den pæneste oversavning. 

Hvis du tilfældigvis ligger inde med en skruetvinge, et skruestik el. lign, så er du allerede godt på vej – jeg kan ikke lide skrammer på nye tagrender, så jeg svøbte byggematerialerne ind i nogle gamle karklude fra garagen, så de ikke led overlast i skruetvingens jerngreb, mens jeg tilrettede længden. Hvis du ikke er lagerførende i en skruetvinge, kan du alternativt få samleveren, vennen eller naboen til at holde fast i materialet (i sikker afstand selvfølgelig).

Som et andet fif, er det ikke kun vigtigt at holde øje med, hvad der bliver savet i, men også vigtigt at holde øje med, hvad der bliver savet af. Hvis man ikke holder fast i stykket, der saves af, kan materialet nemlig finde på at knække omkring oversavningspunktet. Det er en træls fejl at begå – tro mig. Nu har jeg nævnt det, så du slipper for ærgrelsen.

Endnu et nyttigt tip er, at det ofte er godt at indlede oversavningen med relativt korte strøg. Et nyt værktøj kan nemt gøre mig overstadig – men det er faktisk bedre at holde lidt igen, så savens mange takker kan få ordentligt fat i materialet. Når først din nedstryger får fat i materialet, er der til gengæld rig mulighed for at give den hele armen, billedligt talt selvfølgelig.

Sådan finder du den rigtige nedstryger til det håndværkerprojekt

Til slut vil jeg nævne nogle enkelte træk, som er værd at holde øje med, når man leder efter en nedstrygersav på markedet:

  • Håndtaget. Har saven et ergomisk greb, som passer til dine hænder?
  • Faconen. Passer savens ramme til det arbejde, som du vil udføre? Hvis du fx er udfordret på plads, så leder du måske efter en særlig nedstrygervariant (se ovenfor).
  • Bladet. Er det fleksibelt og uden div. skavanker på takkerne? Tjek mulighederne for at udskifte bladet, hvis du gerne vil beholde saven i længere tid.
  • Kraftkilden. Man kommer langt med håndkraft, men til fysisk udfordrende opgaver kan det være en god ide at købe en sav med motor.

Lasermåler – præcis måling inde og ude

Tidligere artikel

Blender test

Næste artikel

Du kan måske også lide