Det er ikke let at holde din have fri for løv. Som haveejer er du sikkert allerede klar over dette. Derfor er det en god idé at investere i et effektivt hjælpemiddel. I denne forbindelse har du ganske vist flere muligheder, men der er ikke mange løsninger, der er lige så effektive som en løvblæser.
Det er dog vigtigt, at du er klar over, at der er forskel på en løvsuger og en løvblæser. Som navnene indikerer, kan den ene suge, mens den anden kan blæse. Derfor handler det om at vurdere, hvad du mener, der er den rette løsning for dig. Er det løvblæseren, finder du et stort udvalg af netop disse herunder.
Hvad er forskellen på en løvsuger og en løvblæser?
Som der også er givet udtryk for herover, indikerer navnene, hvad forskellen på de to maskiner er. En løvsuger kan du bruge til at suge løv og andet affald op. Når det suges op, ender det i en påsat pose, der typisk har en samlet kapacitet, der lyder på mellem 30 og 50 liter. Der er også nogle modeller, der har indbygget kværn.
Hvis du vælger en model med kværn, bliver både blade og andet affald findelt, før det havner i dens pose. De flest kværne kan findele løvet ned til en tiendedel af det oprindelige rumfang. Derfor er du sikret, at affaldet komposterer på effektiv vis, og derfor går selve formuldningsprocessen også markant hurtigere.
Der er desuden mange løvsugere, der også kan blæse. Derfor kan du sagtens få en maskine, der kan begge dele. Eneste ulempe er, at en løvsuger er, at den kan gå hen og blive tung. Når posen bliver fyldt op, bliver maskinen også tungere. Derfor bliver den på sigt mindre behagelig at arbejde med.
Men hvad er en løvblæser, så?
Hvis du i stedet vælger en løvblæser, så får du en maskine, der blæser. Derfor suger den ikke blade og andet affald op, men blæser det derimod væk. Derfor kan du bruge maskine til at blæse løvet hen, hvor du gerne vil have det. Det kan være i en kompostbunke bagerst i haven, eller et sted, hvor du kan samle det hele op.
Du er i hvert fald sikret, at du kan bruge løvblæseren til at få det hele samlet ét sted. Derfra er det op til dig selv at vurdere, om du vil samle det op eller du vil smide det i en kompostbunke bagerst i haven. Hvis du har et ønske om at kompostere det, er det en god idé, at du investerer i en decideret kompostbeholder.
Skal jeg vælge en el-, batteri- eller benzindrevet løvblæser?
Hvis du har i sinde at købe en løvblæser, er der flere faktorer, der er vigtige at tage højde for. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for at vælge din løvblæser med omhu. Du skal nemlig være sikker på, at der er tale om en maskine, der harmonerer med dine behov. Det vil nemlig ikke være alle modeller, der gør det.
Der er dog især et aspekt, der er vigtigt at have fokus på. Du skal nemlig vurdere, om du vil være bedst tjent med en el-, batteri- eller benzindrevet løvblæser. Der er fordele og ulemper ved alle tre dele, hvorfor det ene og alene handler om dine egne behov. Du kan blive lidt klogere på hvert af de tre alternativer herunder.
Eldrevet løvblæser
Hvis du vælger en løvblæser med ledning, får du også en maskine, der passer til de fleste haver. Den kræver dog, at du har adgang til et strømudtag, hvor du kan tilslutte den. Af denne grund er du begrænset af længden på ledningen. Heldigvis er det dog ikke noget, der er synderligt svært for dig at afhjælpe.
Det eneste, der skal til er, at du investerer i en forlængerledning eller en kabeltromle. Hvis du skal købe en af disse to hjælpemidler, er det vigtigt at vælge én, der er lavet til udendørs brug. Det er nemlig ikke enhver forlængerledning eller kabeltromle, der kan bruges udendørs – især ikke hvis det regner e.l.
Når du arbejder med en løvblæser med ledning, er det vigtigt at have fokus på ledningen under arbejdet. Du kan nemt komme til at blæse den ud af strømudtaget e.l. Fordelen ved en sådan model er, at du ikke skal bekymre dig om at løbe tør for strøm eller benzin. Du sætter den blot i stikket og blæser løs.
Batteridrevet løvblæser
Hvis du beslutter dig for at købe en løvblæser, der er forsynet med et batteri, får du en fuld fleksibilitet. Den kan du derfor både bruge i store og små haver. Hvis du skal bruge den i en meget stor have, kan det dog være en fordel at købe et ekstra batteri. Derved kan du blot udskifte batteriet, når det er afladt.
Hertil bør det nævnes, at der er mange producenter, der gør således, at man kan bruge det samme batter til flere af deres maskiner. Har du fx en 18 V boremaskine fra Bosch, kan du bruge samme batteri på en 18 V løvblæser fra Bosch. Har du to batterier, kan du dermed veksle mellem dem, når der er behov for det.
Af denne grund er det dog ikke alle løvblæsere, der leveres med batteri og lader. Det skyldes, at det ikke er alle, der har lyst til at betale for et nyt batteri og lader, hvis de har et liggende fra en anden maskine. Desuden bør det også nævnes, at de batteridrevne modeller kan bryste sig af at være forholdsvis støjsvage.
Benzindrevet løvblæser
Det er også muligt at købe en løvblæser, der har en benzinmotor. Hvis du gør det, er du sikret en høj kraft og styrke. Dertil er du også fri for at skulle tænke på ledninger og batterier. Du kan bruge den i lige så lang tid, som du har benzin i tanken. Skulle tanken blive tom, hælder du selvfølgelig blot mere benzin på.
Derfor er det en god idé at have en benzindunk i nærheden, når du bruger en sådan maskine. Ved at have dette, er du sikret, at du ikke bliver nødt til at indstille arbejdet midt i det hele. I og med, at det er en maskine med stor kraft og en høj fleksibilitet, er det et oplagt valg for dig, der skal arbejde på store arealer.
Hvis du ikke har adgang til et strømudtag eller kan klare dig på en batteriopladning, er benzinmodellerne det rette valg. Dog er det vigtigt, at du er klar over, at de larmer en del. Derfor gør du klogt i at bruge høreværn, når du anvender den. På denne måde skåner du i hvert fald dine egne øre for støjen.
Hvorfor købe en løvblæser i stedet for en løvsuger?
Der bør ikke herske tvivl om, at løvblæseren ikke er lige så populær som løvsugeren. De fleste foretrækker at bruge en løvsuger, da de derved kan suge løvet op, i stedet for at blæse det sammen i en bunke. Her bliver det hele nemlig blot suget op i en pose, som du derefter kan tømme.
Med en løvblæser kan du ganske vist blæse det hele sammen, og dernæst fylde det i en affaldssæk, men det er dog en kende mere besværligt. Fordelen ved en løvblæser er, at den ikke er nær så tung, og at der er penge at spare ved at købe en løvblæser, i stedet for en løvsuger.