Ligesom med næsten alt andet i vores hverdag, så er værktøj også gået hen, og blevet mere og mere teknologisk. Dette er for nogle en god udvikling, som hjælper dem med at gøre deres arbejde meget hurtigere og nemmere. Denne teknologiske udvikling gør også, at håndværkere og personer med kreative gør-det-selv hjerner ikke behøver at udsætte sig selv for, for mange ubehagelige arbejdsstillinger. Mange af disse værktøjer kan sikre det arbejdende folk mod at kravle rundt på gulvene, hvilket er en af de bedste ting ved udviklingen.
Hvad er en lasermåler?
Det er et godt spørgsmål, og til det findes der mange gode svar. Der findes nemlig et hav af forskellige slags lasermålere. De er alle sammen med til at gøre dit arbejde meget nemmere. Det gode ved lasermålerene er, at de er for alle, både til håndværkeren men også til den almindelige familiens værktøjskasse, og så findes de til mange forskellige slags formål. Nogle laserværktøjer kan helt erstatte gamle kendinge som tommestok, målebånd og vaterpas. Derudover kan de også bruges til mere højteknologiske funktioner, som for eksempel at sikre din bolig mod skimmelsvamp.
Hvad kan man bruge lasermålere til?
I dette afsnit vil jeg blot nævne nogle af de mest brugte, men også nogle forskellige slags lasermålere, så du kan se, hvor mange forskellige funktioner, de kan have. Målet er også at vil få et hurtigt overblik over, hvilke der findes. I det følgende afsnit vil jeg fortælle kort om: indeklimadetektor, laservaterpas og laser afstandsmåler. Selvom de alle tre er topmoderne, så er de meget brugervenlige. Så du skal ikke lade dig forskrække, når jeg går i gang med at fortælle om deres mange, smarte funktioner. Tværtimod. Dem kan du hurtigt lære, det er jeg sikker på.
Indeklimadetektor
For at undgå skimmelsvamp kan man altid følge diverse råd om at begrænse mængden af fugt i sin bolig. Dette kan gøres på forskellige måder, hvor de helt almindelige kan være at tørre sit tøj udendørs eller i en tørretumbler, tørre op efter et bad eller lufte regelmæssigt ud. Disse simple råd kan være med til at mindske mængden af fugt i boligen, men det er nogle gange ikke helt tilstrækkeligt for at slippe af med skimmelsvamp.
Kuldebroer er områder i hjemmet, hvor varmen fra indeklimaet har let ved at slippe ud, og hvor kulden til gengæld let trænger ind, alt på grund af dårlig isolering. Kuldebroer kan udover at give højere varmeregninger, også medfølge at give skimmelsvamp i hjemmet. Kuldebroer føles som om, at det trækker, men de kan nogle gange være svære at identificere. Dette problem kan løses med en mobil indeklimadetektor, der ved hjælp af moderne laserteknologi kan måle indeklimaet.
Detektoren har indbygget lasermåler, hvilket gør det nemt og hurtigt at måle rum- og overfladetemperaturer. Detektoren kan ligeledes anvendes til at identificere kuldebroer. Den indbyggede lasercirkel måler et område, hvorefter indeklimadetektoren automatisk analyserer, og fortolker de målte resultater. Udover at være nem at betjene, kan en indeklimadetektor købes for kun 600 kroner. På denne måde kan man nemt og billigt undersøge sit hjem og identificere, hvor der kan være penge at spare på varmeregningen og samtidig forebygge et muligt udbrud af skimmelsvamp.
Laservaterpas
Mange af os har på et eller andet tidspunkt i vores tilværelse forsøgt at sætte hylder op, hænge det et nyt fladskærmsfjernsyn på vægbeslaget eller blot hænge en billedramme op. Selvom at vi forsøger, og gør vores bedste for, at tingene hænger lige, så kan det nogle gange være en stor udfordring, at tingene skal være i vater. Forsøger man sig alene, så kan det være svært at holde et vaterpas roligt og fikseret, imens man afmærker på væggen. En lille, forkert bevægelse kan ende med et resultat, der ikke er i vater. Heldigvis findes en løsning på dette problem – laservaterpasset. Som det fremgår af navnet, gør dette vaterpas brug af laserteknologi. Ved hjælp af kraftige lysdioder kan vaterpasset lave vandrette, lodrette samt diagonale laserlinjer på op til fem meter.
Vaterpasset kan hænges op med en monteringsenhed, hvilket gør arbejdet i hjemmet bekvemt, da enheden kan positioneres meget præcist. Enheden er lille og praktisk, og med en vægt på blot 190 gram, og den kan nemt haves med i lommen. Laservaterpasset indstilles hurtigt og ubesværet, hvilket gør opsætningen af sine ejendele derhjemme nem og præcis. Et smart laservaterpas af denne slags kan købes for under 300 kroner, og sparer dig for de mange frustrationer sammenlignet med et almindeligt vaterpas.
Laser afstandsmåler
Med denne lille hjælper kan du sagtens undvære målebåndet og tommestokken. Her kan du på stående fod måle væg til væg eller fra gulv til loft på ingen tid. Dette apparat kan fortælle dig afstanden men også arealet og rumfanget. Nogle laser afstandsmålere har også indbygget Pythagoras’ læresætning i sig. På denne måde kan du hurtigt og nemt få regnet tallene for dig, og så slipper du for, at skulle hive frem i den gamle hukommelse, for at huske de diverse matematiske formler, som du sidst hørte om i gymnasiet.
Nogle laser afstandsmålere kan også hjælpe dig med at regne ud, hvor meget maling du skal bruge til en væg.
Udover at hjælpe dig med at regne, så kan den også hjælpe dig med at huske. Mange laser afstandsmålere kan nemlig gemme op til flere forskellige målinger, så du slipper for at have papir og blyant på dig. Nogle kan sågar sende resultater til din mobil eller PC. Dette er meget smart, hvis du for eksempel skal lave en plantegning.
Dermed kan du se, at det svinger meget, hvor avancerede de er. Dette kan man også se i prisen på laser afstandsmålerne. Du kan få nogle helt ned til 100 kroner, men samtidig også nogle meget avancerede til over 1000 kroner. Inden du går ud, og bruger en masse penge på en, bør du overveje, hvor ofte du kommer til at bruge en laser afstandsmåler. De er gode at have, men hvis du kun kommer til at bruge dem en gang i mellem, kan du sagtens købe en billigere model og blive glad for den.