lamelfræser tilbud pris
ElværktøjVærktøj

Lamelfræser – uundværlig til de kreative

0

Her kan du læse om, hvad en lamelfræser er, hvad den bruges til og det tilbehør, som er et must at have til. Der er ikke mange, som har en lamelfræser, men efter købet vil du undre dig over, hvordan du før har klaret dig uden den. Det er nemlig et perfekt værktøj til dig, som har hænderne skruet godt på og hovedet fyldt med gør-det-selv projekter. Den kan hjælpe dig med at realisere lige det træmøbel, som du har i tankerne om at bygge.  

Online forhandlere af lamelfræsere:

Hvad er en lamelfræser?

En lamelfræser kan nemt og hurtigt skære præcise udskæringer i både blødt og hårdttræ, samt i spånplader. Nogle kan endda også skære i plast. Den bruges oftest til at bygge træmøbler, og laver huller i træet, så man flot og usynligt kan sætte plader sammen. Lamelfræserne kan indstilles på alle mulige vinkler, som passer det stykke træ, du vil bygge med.  Den skærer små udskæringer ind i dit materiale, hvor du ønsker det.

Det er et relativt stort værktøj, men det er let at bruge, når man først har lært det. Der er nemlig mange funktioner på dette ene stykke værktøj, som man lige skal lære at kende. Der er en sluk-og-tænd knap selvfølgelig. Derudover er der et håndtag, som du helst skal kunne have et godt greb om, og som samtidig skal være skridsikker, så den ikke smutter ud af hånden på dig. Så er der et sted hvor du kan indstille skæredybden og fræsehøjden. Du skal også have indstillet lamelfræseren efter vinklet på dit træ.  

Når du køber en lamelfræser, får du som regel en klinge, opsamlingspose, nøgle, støvsugeradapter og alt sammen i en robust transportkuffert, så du kan medbringe værktøjet, hvor du vil.

Når du skal købe en lamelfræser, skal du være opmærksom på, at der er stor forskel på dem. Der er forskel på, hvor mange omdrejninger de tager per minut. De fleste lamelfræsers klinger kører omkring 10.000 o/min, men der er også nogle, som kører 6.500 o/min. Det afhænger af, hvor hurtigt du vil have det skal gå, når du sætter den mod træet.

Der er forskel på deres skæredybde, det vil sige, hvor langt ned i træet de kan komme. De fleste har tre forskellige indstillinger, så du for eksempel kan vælge mellem 5, 10 og 20 mm. Det mest almindelige er 20 mm, men du kan også få op til 100 mm. Det er alt efter, hvor dybe dine huller skal være.

Prisen svinger også meget. Du kan købe nogle for 500 kroner og helt op til 5000 kroner. Dette er alt efter hvor meget du tænker, du vil komme til at bruge den. Man kan sagtens købe nogle gode lamelfræser for 1000 kroner.

Vægten kan også svinge lidt. I gennemsnit vejer en lamelfræser omkring tre kg uden et batteri. Med batteriet bliver det en anelse tungere.

Dette behøver du til din lamelfræser

Er du stødt på disse navne som kiksmaskine, fiskemaskine eller fladdyvel i din søgning efter en lamelfræser? Kært barn har mange navne. Der er dog en god forklaring på, hvorfor en lamelfræser bliver kaldt disse ting, og det er på grund af det vigtigste tilbehør, som også har mange navne. Det kaldes både for fisk, lameller, samlekiler eller fladdyvler. Det er små ovale træplader, som er blevet opvarmet og trykt helt flade.  Normalt bliver det lavet af bøgetræ på grund af træets styrke. De bruges til at kile træplader sammen, så du sætter ender ”usynligt” sammen på for eksempel den reol, som du er ved at bygge. I træpladen skærer du plads til fisken med din lamelfræser. Den ene side skal fisken sidde, og den anden side skærer du et hul, hvor pladen med fiskene kan sættes i sammen med lim. På denne måde slipper du for at bruge søm, og får en flottere kant rundt om hele reolen.

Disse fisk findes i tre standardstørrelser, og måler henholdsvis 15 x 45 mm, 19 x 55 mm og den største måler 23 x 61 mm. De kaldes for P0, P10 og P20. Den fræsede udskæring skal være en smule større end fisken. På den måde er der plads til limen og til fisken. Fisken suger nemlig fugten fra limen, og udvider sig, hvilket sikrer en stærk samling. Så jo større fisk du gør plads til, jo stærkere bliver samlingen.

Fiskene suger ikke kun fugt fra limen. Derfor er det vigtigt at opbevare dem i for eksempel en plasticpose. Hvis de bare får den mindste smule fugt, udvider de sig, og gør dit arbejde mere besværligt.

De tre forskellige slags lamelfræsere

Udover alt det andet du har læst om lamelfræsere, så skal du også vide, at der findes tre forskellige slags. Der findes nemlig en der er udstyret med ledning og en med batteri.

En lamelfræser med ledning er den mest almindelige. Det er hermed også den billigste slags. Dog er der mindre bevægelighed på grund af ledningen, men slipper dog for tyngden af et batteri.

En lamelfræser med batteri er lid sværere at finde i et byggemarked, og er også en lidt dyrere end lamelfræseren med ledning.  

Udover de to slags, findes der også en lamelfræser, som bruger det man kan kalde for dominobrikker. Det vil sige, at den skærer tykkere og mere firkantet huller, og dermed passer en fisk ikke til denne maskine.

Hvad kan den bruges til?

Hvad kan man så bygge med dette værktøj? Det er kun dig selv, som sætter de grænser. Nogle forslag kunne være bordplader, reoler, skabe og rammer. Lamelfræseren kan nemlig lave retvinklede og skrå hjørnesamlinger.

Du kan med fisk og lamelfræser opgradere dit gør-det-selv byggeprojekt. På den her måde kan du lave møbler, som ser professionelt ud. Så slipper du for at kunne se små søm stikke op hist og her. Det er en æstetisk, pæn måde at bygge et møbel på, og jeg er sikker på, at du ville blive glad for at lære teknikken bag en lamelfræser.  Med sådan et værktøj er der i hvert fald ingen undskyldning for ikke at bygge og kreere.

4/5 - (5 votes)

Træningselastik

Tidligere artikel

Maskinskruestik – en uvurdelig hjælper

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Elværktøj