Høreværn tilbud priser
ElværktøjVærktøj

Høreværn. Vi guider dit til det rigtige køb

0

Jeg er en mand, der elsker at lave gør-det-selv-projekter. Og jeg er også en mand, der gerne vil passe på mig selv, mens jeg er i gang med mine opgaver. Jeg sørger altid for at tage de bedste sikkerhedsforanstaltninger, hvad enten det gælder at beskytte mine hænder, mine øjne eller mine ører. I dette indlæg vil jeg give råd og vejledning til, hvordan du passer på dine ører med høreværn ved diverse arbejdsopgaver.

Hvad er høreværn og hvad bruger man dem til?

Når du arbejder med motordrevne værktøjer, er det ofte forbundet med støj, der på kortere eller længere sigt kan give dig permanente høreskader så som tinnitus. For at undgå skader som dette, er det en god idé at anvende høreværn i forbindelse med brug af støjende værktøjer.

Med høreværn sikrer du dig både mod høreskader og en hovedpine, der ødelægger resten af din dag. Høreværnene ligner som oftest hovedtelefoner og er udstyret med en støjdæmpende isolering, der beskytter dine øre mod larmen. Høreværnene findes i mange former og afskygninger og ikke mindst, i mange prisklasser.

Forskellige typer af høreværn

Overordnet findes der to typer af høreværn: ørepropper, der placeres i øregangene og ørekopper, der dækker ørerne. Ørepropperne er som oftest fremstillet i skumgummi, så de kan udvide sig. De benyttes således, at man trykker dem sammen og placerer dem så langt inde i øregangen som muligt. Hvis ørepropperne er korrekt placerede, giver de en god dæmpning. Propper til ørene kan også individuelt tilpasses. Hvis man ønsker sådanne ørepropper, tages der et aftryk af ens øregang hvorefter propperne fremstilles efter netop dette aftryk. Disse ørepropper er yderst effektive til støjdæmpning, da de, eftersom de er specialfremstillede til netop dine øregange, forhindrer støjen bedre end de masseproducerede.

Sidst men ikke mindst findes der også ørepropper på bøjle. Nogle typer af disse ørepropper sidder kun på kanten af øregangen og er derfor egnede til lave lydniveauer, mens andre ørepropper på bøjle er kegleformede og derfor anbringes direkte i øregangen, hvilket sikrer en mere effektiv støjdæmpning. Ørekopperne findes, ligesom ørepropperne, i mange forskellige afskygninger. Nogle ørekopper er sammenklappelige, så de kan hænges i bæltet, og dermed altid være lige ved hånden. Andre ørekopper er elektroniske og har mikrofoner på ydersiden og højttalere på indersiden, så lyden udenfor gengives inde i højttalerne. Elektronikken i netop denne type høreværn skruer ned for høje lydstyrker, mens lavere lydstyrker gengives præcis, som de er, inde i høreværnet.

De elektroniske ørekopper findes også med radio. Her er det blot vigtigt at bemærke, at lyden fra radioen ikke må kunne skrues op på et sundhedsskadeligt niveau, da dette kan være lige så farligt som lyden fra maskinerne, man forsøger at undgå ved brug af høreværn! Hvis man har købt de billigste ørekopper i byggemarkedet, kan det være en idé at parre dem med et sæt ørepropper, da du derved sikrer dig en optimal støjdæmpning.

Rengøring og vedligeholdelse af høreværn

Har du investeret i et dyrere sæt høreværn, bør du passe ordentligt på det. Blandt andet bør du, ved brug af ørekopper, altid tjekke om tæthedsringene, der er med til at lydisolere, skal udskiftes. Det skal de, så snart de begynder at stivne, revne eller få andre skader. Hvis disse ringe ikke er intakte forringer det lydisoleringen, og du er dermed ikke længere optimalt støjbeskyttet. Ved brug af ørepropper af plast eller gummi bør du, faktisk dagligt, rengøre dem efter den metode, der står skrevet i den medfølgende brugsanvisning. Sørg derfor altid for – grunddigt at gennemlæse anvisningen, så du er bedst muligt klædt på til arbejdsopgaverne med dine nye høreværn. Husk også, at snavs på ørepropperne kan give irritation i øregangene. Rør derfor mindst muligt ved dine ørepropper under arbejdet.

Når du ikke benytter høreværnet, bør du anbringe det et sted, hvor det ikke bliver udsat for støv eller anden snavs. Sørg derudover for, at høreværnet ikke ligger i klemme blandt andet ting, og derved får en forkert form, da dette også kan mindske lyddæmningen og dermed også forringe din sikkerhed mod de støjende værktøjer.

Brug høreværnet korrekt

Som tidligere nævnt bør du altid, før du igangsætter arbejde, der kræver høreværn, læse brugsanvisningen til netop dine ørepropper eller kopper grundigt igennem. På denne måde sikrer du bedst, at du ved, hvordan de benyttes og plejes korrekt, hvilket medvirker til den bedst mulige sikring mod støj i diverse arbejdsopgaver.

Ved korrekt brug kan ørepropper mindske støjbelastningen med 10-20 dB (decibel), mens ørekopper kan nedsætte belastningen med hele 20-30 dB. Du bør derfor overveje og undersøge, hvor stor støjbelastningen ved dine opgaver er, for derefter at beslutte om det er ørepropper eller ørekopper, der egner sig bedst til netop dig og dine projekter.

Dog er det vigtigt at vide, at værdierne på 10-20 dB og 20-30 dB kun kan opnås, hvis høreværnet bruges hele tiden, hvis høreværnet benyttes korrekt, altså slutter tæt i øregangen eller om ørerne og hvis høreværnet vedligeholdes ordentligt, som beskrevet ovenfor. Hvis disse forudsætninger ikke overholdes, må man regne med, at støjbelastningen fra de motordrevne maskiner kun mindskes med omkring 10 dB.

Snak med byggemarkedet om høreværn

Når du skal i gang med en opgave, der kræver høreværn, vil jeg til hver en tid anbefale, at du påbegynder projektet med en tur til det byggemarked, du benytter. Her kan du som regel få svar på dine spørgsmål omkring, hvilke høreværn, der passer bedst til dig og de opgaver, du skal bruge dem til. Herudover bliver du i byggemarkedet præsenteret for et hav af forskellige høreværn, og der er derfor en god mulighed for at finde det høreværn, du synes er mest komfortabelt.

Finder du ikke det, du søger i byggemarkedet, kan det være en idé at gennemsøge nettet for viden og information omkring forskellige typer og modeller af høreværn. Her vil du også finde tests og undersøgelser, der kan fortælle dig, hvilke høreværn, der anbefales til hvilke opgaver. Generelt kan det være en god idé at kigge nettet igennem for webshops, der forhandler høreværn, da du ofte kan finde gode modeller til billigere priser på internettet frem for i byggemarkedet.

4.3/5 - (12 votes)

Lecakugler. Find de bedste priser i 2023

Tidligere artikel

Kapsav. Stor 2023 guide til bedste køb af kapsav

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Elværktøj