gipsplade
Værktøj

Gipspladehejs. Hvad du skal kigge efter

0

Læs om mine gode råd til køb af gipspladehejs / gipspladeløfter. Her får du gode tips til at vælge den helt rigtige model til dig.

Når du skal montere gipsplader i loftet, kan det være nærmest umuligt at sætte dem op, hvis du ikke har en gipspladehejs / gipspladeløfter til rådighed. Det fandt jeg desværre ud af på den hårde måde, da jeg skulle montere nyt gipsloft i mit køkken. Ikke nok med at der var næsten 3 meter til loftet, men at skulle tumle op ad stiger med tunge gipsplader og samtidig skrue dem på fast var nærmest en umulig opgave.

Men det lykkedes heldigvis efter mange timers hårdt arbejde, selvom mange kanter endte med at få skader pga. alt bøvlet. Så ikke nok med at både jeg og min far var helt ødelagte i arme og nakken efter monteringen af gipspladerne, så fik jeg ekstra arbejde med at spartle gipspladerne på grund af alle skaderne. Havde jeg da bare købt en gipspladehejs fra starten.

Heldigvis var jeg blevet klogere, da stuen skulle have nye lofter. Der investerede jeg i en gipspladehejs, for jeg vidste at jeg nok skulle få brug for den på et senere tidspunkt. Faktisk er de ikke så frygtelig dyre og super nemme at opbevare, da de kan skille ad i flere dele.
Nedenfor kan du læse om gode råd, hvis du skal ud og købe en gipspladehejs / gipspladeløfter.

ProBuilder Gipspladehejs kipbar 120-330 cm

HVAD ER EN GIPSPLADEHEJS / GIPSPLADELØFTER

Ja, det ligger i ordet. Det er et redskab til at løfte gipsplader. En gipsplade vejer typisk mellem 25 og 30 kg. Så det kan være svært at løfte den op i loftshøjde uden hjælp. Derfor er en gipspladehejs en rigtig god hjælp – især hvis du er alene om arbejdet.

GODE RÅD VED KØB AF GIPSPLADEHEJS

Når du skal købe en gipspladehejs, så bør du overveje flere forskellige ting. Dels økonomien, men også funktion.

For at starte med økonomien, bør du vurdere hvor meget du kommer til at anvende den. Kommer du sjældent til at bruge den, men synes den kunne være rar at have til fremtidige gør-det-selv projekter, bør du nok overveje at købe en af de billigere modeller. Du kan sagtens finde funktionelle modeller til fornuftige priser, da gipspladehejs kommer i mange forskellige prisklasser – lige fra få tusind kroner til mange tusind kroner.

Hvis du arbejder som professionel, f.eks. tømrer, giver det rigtig god mening at købe et kvalitetsprodukt, selvom det naturligvis koster en del mere. Men der følger også mange fordele med, som kan være med til at forbedre arbejdet med gipsplader i hverdagen.

  • Læssehøjde: Som det første bør du især se på læssehøjden. Dvs. den højde du skal løfte gipspladerne for at få dem op på hejset. Læssehøjden skal gerne være så lav som muligt, så du slipper for at løfte mere end højest nødvendigt på gipspladerne. Mange og gentagne løft giver skader på længere sigt. Og du skulle jo gerne kunne arbejde i mange år.
  • Vægt og håndtering: Store gummihjul til forhindringer på gulvet er en klar fordel du bør overveje. Derudover er det også vigtigt, at gipspladeløfteren er nemt at skille ad, når den skal transporteres, samt vejer mindst muligt. Der findes også modeller som du blot skal slå sammen. Det er både nemmere og hurtigere at arbejde med.
  • Løftehøjde: Langt de fleste gipspladehejs har en løftehøjde på ca. 3 meter. Men du kan også få modeller med en løftehøjde på ca. 5 meter. Det koster naturligvis en smule mere, så du bør overveje om behovet er der, inden du investerer de ekstra penge.
  • Mulighed for kip: Det kan være en fordel med en løfter, der kan kippes. Det er en stor fordel, når du skal montere gipsplader på skrå lofter.
  • Manuel eller med motor: De fleste modeller er med manuelt løft/hejs. Men du kan faktisk godt få modeller med motor. De gør naturligvis arbejdet endnu nemmere, hvilket er skønt, hvis man monterer gipsplader hver dag.

Husk at sikre dig, at den gipspladeløfter du køber, kan justeres til gipsplader i både 90 og 120 cm bredde.

5/5 - (1 vote)

Fastnøgle

Næste artikel

Du kan måske også lide

Mere om Værktøj