Træning og fitnessTræningsudstyr

Dørribbe

0

En dørribbe er et simpelt træningsredskab, der kan tjene mange formål. Uanset hvad man ønsker at bruge redskabet til, udmærker det sig dog ved, at det kan monteres i dørkarmen og afmonteres igen, når man er færdig med sit træningspas.

Hvad er en dørribbe?

Det er ikke sikkert, at du har hørt om en dørribbe før. Der er dog en god chance for, at du har hørt om enten en pull up-bar eller en chin up-bar før. Har du det, så ved du også, hvad en dørribbe er. Det er nemlig blot et andet ordet for en pull up- eller chin up-bar.

Ved du ikke, hvad nogen af delene er, er det faktisk blot et simpelt redskab, der kan monteres i en dørkarm, hvorefter du kan udføre diverse pull up-øvelser. Det er derfor ligesom en pull up-bar, som du kender det fra fitnesscenteret. I dette tilfælde er den blot monteret i dørkarmen.

En af de betydelige fordele ved at vælge en dørribbe er, at du ikke behøver at fastmontere den. Hvad det vil sige er, at du blot kan sætte den fast i dørkarmen, når du skal bruge den. Når du er færdig med dit træningspas, kan du tage den ned og gemme den væk.

Netop derfor er det også et populært valg blandt folk, der ikke har muligheden for at montere en pull up-bar på væggen. Har du denne mulighed, bør du dog overveje det, da det som regel er en mere stabil og solid løsning, end en dørribbe.

Hvordan vælger man den rette dørribbe?

Hvis du kaster et blik på udvalget af dørribber, vil du hurtigt finde ud af, at der er en lang række at vælge model. Derfor er det ikke altid lige nemt at vælge mellem dem. Det er især gældende, hvis man ikke ved, hvilke parametre, man skal holde øje med.

Er du i tvivl om, hvordan du skal bære dig ad med at finde den rette dørribbe, skal du blot læse med herunder. Her bliver du nemlig præsenteret for en række af de parametre, der er vigtige at være opmærksom på, når du skal sortere i det store udvalg.

Størrelsen

Et af de aspekter, der er vigtigt at holde øje med, er størrelsen. Det er nemlig ikke dem alle, der har den samme størrelse. Hvad det vil sige er, at det ikke er dem alle, der passer til din dørkarm. Derfor er du nødt til at være sikker på, at du får fat i den rette størrelse.

Inden du overhovedet går i gang med at lede efter din pull up-bar til døren, er det derfor en rigtig god idé at finde målebåndet frem. Du skal nemlig gerne have kendskab til både bredden og tykkelsen af din dørkarm, så du er sikker på at finde en model, der passer til disse dimensioner.

De forskellige dørribber er ofte lavet til at passe på en dørkarm af en vis tykkelse. Ofte vil det være et sted mellem 9 og 18 cm. Der er dog også andre modeller, der kan tilpasses og derfor passer til alle størrelser. Det vidner om, at det er vigtigt at holde øje med dette.

Vil du være på den sikre side, er det selvfølgelig værd at købe en af de modeller, der kan tilpasses. Det sikrer nemlig, at du ikke ender med at købe en model, der er for stor eller for lille. Her skal du blot huske at tilpasse den, så den faktisk passer til netop din dørkarm.

Brugervægt

Brugervægt er også et aspekt, du er nødt til at være opmærksom på. Det er nemlig et tal for, hvor meget vægt den kan klare. Det er noget, der er meget varierende fra model til model. Derfor kan man nemt komme til at købe en model med en for lav brugervægt.

Her er det også værd at nævne, at har du behov for en høj brugervægt, er det ikke sikkert, at en dørribbe er det rette valg. I stedet vil du måske være bedre stillet med en fastmonteret model. De kan nemlig klare en højere vægt end dørribber kan.

Det er nemlig de færreste dørribber, der kan klare en vægt på mere end 130 kg. Har du brug for en højere brugervægt, fordi du vejer mere, eller vil udsætte den for høj belastning ved slyngetræning e.l., er du sandsynligvis nødt til at købe en fastmonteret pull up-bar.

Det er meget vigtigt at sikre, at du får fat i en model, der kan klare din vægt. Hvis den ikke kan det, risikerer du nemlig, at den falder ned, mens du trækker dig op. Det kan ikke blot ødelægge din dørkarm, men du kan også selv komme alvorligt til skade.

Samtidig er brugervægten også værd at holde øje med i kvalitetsøjemed. Ved at købe en model med en høj brugervægt, får du nemlig en solid løsning. Derfor vil der også være tale om en dørribbe i høj kvalitet, som du kan have glæde af i rigtig mange år.

Materiale på håndtag

Et punkt, hvor de mange modeller også adskiller sig, er i forhold til det materiale, der er blevet brugt til håndtagene. Af denne grund er det også et parameter, du er nødt til at have fokus på, når du skal vælge en af de mange dørribber på markedet.

Det er et aspekt, der især er afgørende for, hvor behagelig en træning du får. Du kan finde dørribber med håndtag i gummi, plast og metal. De er alle meget normale, men der er dog stor forskel på, hvad folk foretrækker, og hvad de mener, de træner bedst med.

F.eks. er der mange, der synes, at det er rart at holde om plast, mens andre mener, at det bliver for glat med svedige håndflader. Andre kan ikke lide at holde om metal, mens andre mener, at en ru eller rillet metaloverflade giver det bedste greb.

Hvis du ikke har den store holdning til, om det er det ene eller andet, har du naturligvis et større udvalg at vælge mellem. Har du en meget klar præference i denne forbindelse, er det vigtigt, at du holder dig til denne, så du rent faktisk får brugt din dørribbe.

Størrelse på håndtag

I forhold til håndtagene, er det ikke kun materialet, der er vigtigt. Det er også vigtigt at være opmærksom på størrelsen af dem. Der findes nemlig ikke et specifikt standardmål, der bruges af alle producenter. Derfor er der forskel på størrelsen af håndtagene.

Hvis du skal købe en dørribbe, er det vigtigt, at den passer til netop dig. Derfor skal den passe til din dørkarm, men håndtagene skal også passe til størrelsen på dine hænder. I denne forbindelse er der nemlig stor forskel på folk – og på deres præferencer.

I tilfælde af, at du har meget store hænder, vil du også have brug for håndtag med god plads. Derfor er det særligt vigtigt for dig at holde øje med størrelsen på håndtagene. Har du derimod små hænder, er det de færreste dørribber, du ikke vil kunne bruge.

For at finde den perfekte dørribbe, skal du altså sikre, at den har håndtag i rette størrelse med det materiale, du foretrækker. Som angivet herover, er det vigtigt at huske, at det er dine egne præferencer og kriterier, der skal afgøre dit valg blandt de mange muligheder.

Disse muskelgrupper træner du med en dørribbe

Det er faktisk muligt at træne flere muskelgrupper med en dørribbe. Derfor er det også et redskab, der giver dig mulighed for at opnå en effektiv og intens træning af overkroppen. Mange bliver tilmed overraskede over, hvor givende træningen på en dørribbe kan være.

Har du en drøm om at træne dig til at få en overkrop med den eftertragtede V-form, er der ikke meget, der er bedre for dig, end træning på en dørribbe. Dog er det vigtigt, at du er klar over, at det ikke er muligt at lave en komplet overkropstræning med en dørribbe.

Hvad du dog kan være helt sikker på er, at det er et fremragende redskab til at træne dine ‘vinger’. Hertil vil du også få god træning til de brede rygmuskler samt i skuldre og biceps. Dine mavemuskler aktiveres også, så det giver også en rigtig god core-træning.

Det betyder, at du med en dørribbe nemt kan træne de følgende ting derhjemme:

  • Ryg
  • Skuldre
  • Overarme
  • Mave

En dørribbe kan ikke give en komplet overkropstræning

Hvis du er på jagt efter et redskab, der kan give dig en komplet overkropstræning, er det ikke en dørribbe, du søger. Den kan give dig en rigtig god træning af din overkrop, hvorfor du ikke behøver andre redskaber til at træne de øvre rygmuskler, dine skuldre, overarme og mave.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at pointere, at der også er muskelgrupper, der bliver sprunget over, når du bruger din dørribbe til at træne. Det er nemlig meget begrænset, hvor belastet og dermed også styrket, at dine brystmuskler og dine triceps bliver.

Heldigvis er der dog rig mulighed for at træne begge dele derhjemme. Det kan du endda uden at skulle købe mere udstyr. Eksempelvis kan du lave dips, hvor du for alvor får fat i dine brystmuskler, samtidig med, at det også giver en effektiv træning af dine triceps.

Kombinerer du en dørribbe med f.eks. dips, kan du derfor sagtens træne hele din overkrop derhjemme. Det er også et klar bevis på, at man faktisk ikke behøver de mange redskaber, der er i fitnesscenteret, for at få en givende og effektiv træning.

Hvad koster en dørribbe?

Det er ikke muligt at give et konkret svar på, hvad en dørribbe koster. De findes nemlig i mange forskellige prisklasser. Priserne stiger og falder, alt afhængigt af dine krav til kvalitet, funktioner og materialer.

Derfor kan du sagtens få en simpel dørribbe, der ikke koster dig mere end et par hundrede kroner. Disse er dog sjældent pengene værd, da du ikke får særlig meget for pengene. Af denne grund kan det ofte bedst betale sig at investere en kende mere.

Vil du have en af de bedre dørribbe på markedet, skal du forvente at skulle betale et sted mellem 1.000 og 1.500 kr. for den. For denne pris er du dog sikker på at få en solid dørribbe i høj kvalitet.

Giv denne post en karakter

Akupressur måtte

Næste artikel

Du kan måske også lide