Du kan finde rigtig mange brændekløvere på det danske marked. De mange modeller adskiller sig dog på en lang række forskellige punkter. Derfor er det vigtigt at sætte sig godt ind i sine behov, da det er dem, der skal definere dit valg af brændekløver. Den er nemlig ikke meget værd, hvis ikke den kan dække dine behov.
Er du på jagt efter en brændekløver, men er du tvivl om, hvor du skal lede henne? I så fald er du kommet til det rette sted, da du her på siden kan finde et stort udvalg af brændekløvere. Fælles for dem alle er, at deres kvalitet er i top, men foruden dette er der tale om meget forskelligartede og differentierede modeller.
Hvordan vælger jeg den rette brændekløver?
Når du skal købe en brændekløver, er der mange faktorer, der er vigtige at tage højde for. Det handler om at finde en passende model, der ikke blot kan kløve brænde, men som også lever op til dine krav. Derfor er det vigtigt at se på bl.a. motorens størrelse, kløvelængde, ergonomi, betjening og hastighed, når du skal vælge.
Desuden er det også muligt at finde både lodrette og vandrette kløvere, hvorfor du også skal tage stilling til, om du har præferencer i denne forbindelse. Der er tilmed enkelte modeller, der kan kløve både lodret og vandret.
El- eller benzindrevet brændekløver
Du kan finde brændekløvere med både el- og benzindrevne motorer. De fleste kan sagtens nøjes med at købe en model, der er udstyret med en eldrevet motor. En af de fordele, der er forbundet med dette valg, er at den er relativt støjsvag under brug – det kan en kraftig benzindrevet motor ikke just prale af.
Derfor er det også et aspekt, der er værd at tænke på, hvis du skal købe en brændekløver. For at kunne bruge en sådan maskine, er det dog et krav, at du altid er i nærheden af et strømudtag. Hvis mobilitet og kraft er, hvad der er vigtigst for dig, når du skal købe en brændekløver, er du bedst stillet med en benzinmodel.
Har din brændekløver en benzinmotor, er den nemlig ikke afhængig af strøm. Som følge af dette, er det fx muligt at kløve dit træ ude midt i en skov. Hvis du har brug for en kraft, der er helt i top, så er det også en model med benzinmotor, der er det rette valg – de kan fx have et tryk på hele 20 tons.
Kløvekapacitet
Der er også forskel på de enkelte modellers kløvekraft. Kløvekapacitet er for det meste angivet i ton. Her er det vigtigt, at du tager højde for, hvor mange ton kløvekraft du har brug for. Dette afhænger dog af flere faktorer. En af de faktorer, der er vigtig i denne forbindelse er, hvor ofte du skal bruge dine brændekløver.
Hvis du ved, at du kommer til at bruge den til at kløve store mængde træ, gør du klogt i at købe en maskine, der er forsynet med en stærk motor. Det bør du gøre, da det slider på motoren, hvis den hele tiden bliver presset til sit maksimum. Derfor har mængden af træ en del at skulle have sagt i denne forbindelse.
Det er dog ikke kun mængden af træ, der er vigtigt i denne forbindelse. Det handler i høj grad også om træets diameter. Jo større en diameter træet har, des kraftigere en motor er der også behov for. Ikke nok med det, så er det også vigtigt, at du er klar over, at der faktisk er forskel på både træets type og kvalitet.
Er det en maskine, der skal bruges til at kløve hårdt træ, der er fyldt med knaster, så kræver det flere ton i kløvekraft, end hvis der er tale om blødt træ uden knaster. Hvis du vil være sikker på, at du ikke begrænses i forhold til, hvad du kan kløve, så er det en god idé, at du vælger en kløvekapacitet i den høje ende.
Kløvelængde
Et af de vigtigste aspekter at tage stilling til, når du skal købe en brændekløver, er dens kløvelængde. Den angiver nemlig, hvor lange stykker træ, der kan placeres i maskinen. Kløvelængden kan variere fra 40 cm til ca. 105 cm. De fleste kan dog sagtens klare sig med en kløvelængde, der lyder på mellem 50 og 55 cm.
Dette skyldes, at brænde til brændeovne mv. ofte skal være mellem 30 og 35 cm i længden. På de mindre modeller er kløvelængden fast, hvilket er ensbetydende med, at kløvehovedet kører helt tilbage efter hver kløvning. På nogle af de større modeller kan du selv indstille kløvelængden fra fx 50 til 105 cm.
Som følge af dette, behøver kløvehovedet ikke at bevæge sig længere tilbage, end nødvendigt. Det medfører, at man kan kløve mere brænde på samme mængde tid, eftersom du ikke skal vente på, at kløvehovedet bevæger sig helt tilbage.
Kløvehastighed
Dette er naturligvis den hastighed, som maskinens kløvehoved bevæger sig frem og tilbage med. Jo hurtigere en hastighed, der er tale om her, des flere rummeter brænde kan den valgte brændekløver kløver i timen. Hvis du skal kløve en del træ, er det derfor værd at holde øje med kløvehastigheden.
At vælge en hurtigere kløvehastighed kan i sidste ende spare dig for en del tid, hvorfor det er værd at gøre. Desuden bør du også tage et kig på kløvehovedet. I de fleste tilfælde er det to-delt, men du kan dog også finde modeller, hvor det fx er fire-delt, så du kan nøjes med at kløve træet i maskinen en enkelt gang.
Ergonomi og sikkerhed
Som det også gør sig gældende for mange andre typer maskiner, er ergonomien vigtig, når du skal investere i en brændekløver. Det er dog især noget, der er vigtigt for dig, der ved, at du skal kløve træ over længere tid.
Hvis du køber en mindre brændekløver, er et nødvendigt, at den bliver løftet op i højden ved hjælp af et bord eller en trailer, da du ellers ikke kan opnå en god ergonomisk arbejdsstilling. Med en lodret model behøver du ikke at løfte det tunge brænde så højt, hvilket kan skåne kroppen, hvis du skal arbejde i mange timer.
Sikkerhed er selvfølgelig også et vigtigt aspekt. Af samme grund anbefales det også, at du altid gør brug af sikkerhedsudstyr i form af sikkerhedshjelm med visir, beskyttelsesbriller og arbejdshandsker, når du skal kløve brænde med din brændekløver.
Det er dog ikke helt nok. Det er også vigtigt at selve maskinen har en sikkerhed, der er i top. Derfor skal du sørge for at vælge en model, der er sikkerhedsgodkendt og fungerer med 2-hånds-betjening. Det er nemlig med til at sikre, at begge dine hænder er fikseret, når stemplet kører.
Transport
Det er ikke alle brændekløvere, der er lige transportable. Ved du, at du skal have den med rundt til forskellige opgaver, er det bedst at vælge en model med benzinmotor. Den giver dig nemlig fuld frihed, når du arbejder, da du ikke er afhængig af strøm eller kabler.
Samme frihed kan dog godt opnås med eldrevet model, men det kræver dog, at den tilsluttes til en generator. Hvis det er meget vigtigt, at det er let at transportere den, findes der brændekløvere, der blot kan tilkobles bilens anhængertræk, hvorved du nemt kan flytte den.
Vær dog opmærksom på, at det kun er tilladt at transportere dem på denne måde på private veje ved lav hastighed.