Af Det er nemt at måle sit eget blodtryk derhjemme, men det kræver dog en blodtryksmåler. For at sikre, at din måling er korrekt, anbefales det at vælge en blodtryksmåler, der er klinisk testet og godkendt.
Hvad er en blodtryksmåler?
En blodtryksmåler er en enhed, der giver dig mulighed for at måle dit blodtryk derhjemme. Med et sådant apparat, er det derfor muligt at måle dit blodtryk i ro og mag. Samtidig sikrer det, at du kan måle alt det du vil, da der ikke er behov for at søge læge.
Hvad det betyder er, at du får en maskine, der giver dig de bedste forudsætninger for at overvåge dit blodtryk. Skulle det vise sig, at det har ændret sig, skal du naturligvis kontakte din læge med henblik på at få undersøgt det af en professionel.
Blodtrykket bliver målt med din blodtryksmåler, der består af flere dele. Den består blandt andet af en manchet, som kan pustes op ved hjælp af en luftpumpe. Det er dog ikke altid, at man selv skal puste manchetten op, da det afhænger af den valgte model.
Du kan nemlig både finde manuelle blodtryksmålere og elektriske blodtryksmålere. Hvis du vil slippe for at puste manchetten op selv, skal du vælge en elektrisk blodtryksmåler. Dermed undgår du en stor del af det besvær, der er forbundet med at måle sit blodtryk.
Derfor kan det være en meget besværlig handling at skulle puste en sådan manchet op. I og med, at det er tilfældet, kan det også føre til en stigning i blodtrykket. Netop derfor anbefales det at finde en fuldautomatisk blodtryksmåler, der klarer det hele for dig.
Hvordan vælger man den rette blodtryksmåler?
Har du besluttet, at du gerne vil købe en blodtryksmåler, er der flere ting, der skal være i fokus. Derfor er det også meget vigtigt, at du ikke blot vælger en vilkårlig model. Gør du det, kan du risikere, at den ikke er retvisende eller er for besværlig at benytte.
Er det første gang, du skal investere i en blodtryksmåler, er det dog ikke sikkert, at du ved, hvad du skal holde øje med. Det hele kan derfor virke lidt uoverskueligt, men herunder præsenteres du for en række af de ting, du skal være opmærksom på eller tage stilling til i forbindelse med dit valg.
Når du skal vælge blandt de mange modeller på det danske marked, rådes du til at vælge med stor omhu. Desværre er der mange af modellerne, der ikke giver et retvisende billede af dit blodtryk, hvorfor de naturligvis ikke kan tjene deres formål ordentligt.
Til overarm eller til håndled?
En af de første ting, du skal tage stilling til er, om du skal have en model til din overarm eller dit håndled. Der er fordele og ulemper forbundet med begge dele, men i de fleste tilfælde er du dog bedst tjent ved at vælge et blodtryksapparat til overarmen.
Årsagen til, at du bør vælge en model, der er lavet til brug på overarmen er, at de traditionelt set er kendt for at være de mest pålidelige. Derfor er det selvfølgelig også denne type blodtryksmåler, der både produceres og sælges flest af.
På trods af, at de blodtryksapparater, der er lavet til brug på overarmen er de mest præcise, betyder det ikke, at modellerne til håndleddet er udelukket. De er nemlig blevet langt mere præcise over de seneste fem år, hvorfor de sagtens kan give en retvisende måling.
Ikke desto mindre er det fortsat modellerne til overarmen, der bliver betragtet som de mest præcise. Vælger du et apparat, der måler dit blodtryk på håndleddet, er det vigtigt, at det holdes i samme højde som hjertet, når du foretager en måling.
Er det vigtigt, at du får den højeste nøjagtighed ved målingen? I så fald er det en model, der måler på overarmen, du skal vælge. Mener du, at det er tilstrækkeligt, at du får en nogenlunde idé om dit blodtryk, kan en model til håndleddet sagtens benyttes.
Vær opmærksom på manchetstørrelsen
Det er også vigtigt at vælge en blodtryksmåler i rette størrelsen. Her er det naturligvis ikke selve maskinen, der er tale om, men derimod den manchet, der skal sidde om overarm eller håndled. Der er nemlig stor forskel på størrelsen af disse manchetter.
En manchet er det omslag, der skal rundt om din arm eller dit håndled, når du skal udføre din blodtryksmåling. Som angivet herovet, er der stor forskel på størrelsen af dem, men de fleste modeller kommer dog med en manchet i størrelse medium.
Hvis du har en forholdsvis lille overarm, kan det være nødvendigt at tilkøbe en mindre manchet, eller vælge en model, der leveres med en manchet i størrelse small. Har du store overarme, er det måske mere passende at vælge en manchet i størrelse large.
Du kan få et nogenlunde overblik over størrelserne herunder. Vær dog opmærksom på, at det varierer fra model til model.
- Small: Fra 18 til 22 cm (7,1 til 8,1″)
- Medium: Fra 22 til 32 cm (8,8 til 12,8″)
- Large: Fra 32 til 45 cm (12,8 til 18″)
Hvis du bruger en manchet, der ikke har den rette størrelse, vil det påvirke resultatet af din måling. Derfor vil målingen som regel ikke være til at regne med. Det vidner om, hvor vigtigt det er, at man finder den manchetstørrelse, der passer til netop din status.
Køber du en blodtryksmåler til din overarm, skal du måle den ved midtpunktet mellem din albue og skulder. Herefter kan du bruge den liste, du finder herover, til at finde den manchetstørrelse, der er den rette for dit vedkommende.
Klinisk godkendelse
Når du skal købe en blodtryksmåler, er det ikke et krav, at den er klinisk testet og godkendt. Det ændrer dog ikke på, at det er en god idé at vælge en sådan model. Det er der op til flere årsager til, at du bør gøre – også selvom sådanne modeller ofte er dyrere.
Tager du et kig blandt de billigere modeller, vil du opleve, at de ikke er klinisk testede. Som et resultat af dette, er der flere af dem, der er meget upræcise. Derfor anbefales det, at du afholder dig fra at købe en model, der ikke er blevet klinisk testet og godkendt.
Hos mange danske forhandlere finder man kun blodtryksmålere, der er klinisk testede og godkendte. Det er dog ikke alle forhandlere, der har valgt at begrænse sig til dette. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at vælge din blodtryksmåler med største omhu.
For at sikre, at du ikke går galt i byen i denne forbindelse, vil det være en god idé at holde sig til de mest pålidelige producenter. Dem er der flere af, men især Microlife, Omron og Beurer er kendt for at fremstille pålidelige og nøjagtige blodtryksmålere til hjemmebrug.
Hold øje med dens funktioner
Når du skal købe en ny blodtryksmåler, er det også vigtigt at være opmærksom på dens funktioner. Det er nemlig ikke alle modeller, der har de samme funktioner. For at sikre, at du finder en maskine, der har de rette funktioner, skal du vide, hvordan apparatet skal bruges.
Er der f.eks. to brugere, der skal bruge det samme måleapparat, er det en god idé at vælge en model, der har to separate hukommelser. Samtidig er det også nødvendigt at vælge en løsning med en manchetstørrelse, der passer jer begge – eller med to forskellige manchetter.
Derudover bør du også lægge mærke til, om apparatet er forsynet med en MAM-teknologi, som er en særlig målefunktion, og AFIB-teknologi, der gør det muligt at opdage hjerteflimmer. Har den denne teknologi, kan den opfange særlige hjerterytmeforstyrrelser, der øger risikoen for blodpropper i hjernen.
Har man en sådan blodtryksmåler til rådighed, er det muligt at screene for, om man er en del af risikogruppen for at få blodpropper i hjernen.
Hvordan måler man blodtryk?
I og med, at det er let at påvirke sit blodtryk, er det faktisk ikke nemt at måle det. Forud for en blodtryksmåling, er der derfor en række ting, der er vigtige at være opmærksomme på. Det skyldes, at man nemt kan ende med at påvirke målingen, og dermed gøre den upræcis.
Har du besluttet dig for at ville foretage en måling om morgenen, skal det helst foregå inden du har spist morgenmad eller fået din første kop kaffe. Vil du have den mest præcise måling, bør du gøre det som det første, når du vågner. Hvis du måler dit blodtryk om aftenen, bør det foregå inden aftensmaden.
Dertil er der også en række andre ting, der er vigtige at huske. Du må bl.a. ikke have røget i en halv time inden målingen. Det anbefales også, at du går på toilettet, inden du foretager en måling, eftersom en fyldt blære faktisk kan have indflydelse på dit blodtryk.
Når du endelig sætter dig for at lave din måling, skal det foregå i rolige omgivelser og ved stuetemperatur. Dermed undgår du, at udefrakommende faktorer ender med at påvirke resultatet af din måling.
Sådan foretages en blodtryksmåling
Når du skal måle dit blodtryk, skal du starte med at sætte dig i en stol med god rygstøtte og lade armen hvilke på enten et armlæn eller bord. Placer herefter din arm og manchetten i samme højde som dit hjerte, og fastgør manchetten et par centimeter over albuebøjningen, da det sikrer, at der er lidt luft mellem manchet og arm.
Derefter skal du spænde den fast til armen, så den sidder helt tæt. Det er vigtigt, at den sidder tæt, så du får en præcis måling, men den må dog ikke stramme. Inden du laver selve målingen, skal du slappe helt af i kroppen, så du er sikker på, at dit blodtryk ikke er påvirket.
Under selve målingen skal du sidde helt stille og forholde dig tavs. Du rådes til at måle dit blodtryk tre gang med to minutters mellemrum ved hver måling. Dermed kan du bruge gennemsnittet af de tre målinger til at få den bedste idé om dit blodtryk.
Hvad er blodtryk?
Dit blodtryk er et udtryk for, hvor hårdt dit hjerte arbejder. Jo større kraft, det trækker sig sammen med, jo højere vil dit blodtryk være.
Rent teknisk er der derfor tale om et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Det er desuden værd at bemærke, at der typisk skelnes mellem to typer blodtryk. Der skelnes nemlig som regel mellem det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk.
- Det systoliske blodtryk er det tryk, som hjertet arbejder med, når der trækker sig sammen.
- Når man måler blodtrykket mellem to sammentrækninger, måler man derimod det diastoliske blodtryk.
Det er meget vigtigt, at du er klar over, at dit blodtryk ikke er en konstant størrelse. Derimod svinger det meget efter omstændighederne. Hvis du f.eks. anstrenger dig, fordi du dyrker motion eller er i færd med fysisk arbejde, så stiger dit blodtryk. Det kan dog også stige, hvis du f.eks. tager dig et iskoldt bad.
Når du får tid til at slappe af igen, så vil dit blodtryk også falde helt af sig selv. Det tidspunkt, hvor du slapper mest af, er når du sover. Derfor er det også, når du sover, at dit blodtryk når sit laveste punkt.
Såfremt du oplever, at du døjer en del med, at dit blodtryk falder meget, når du går fra at sidde til at stå, kan du med fordel gøre brug af kompressionsstrømper. De giver nemlig et tryk på den nederste del af dine ben, hvilket bidrager til, at både blod og væske føres væk fra benene.
Hvornår har man for højt blodtryk?
Den generelle anbefaling er, at du skal have systolisk blodtryk på under 140, mens dit diastoliske blodtryk bør være under 90.
Hvis du har et blodtryk, der er over 140/90, er det derfor for højt. Såfremt du opdager, du har et forhøjet blodtryk, er det en god idé at få blodtrykket kontrolleret af en læge. Det er nemlig vigtigt at finde ud af, hvad der er årsagen til, at dit blodtryk er forhøjet.
Forhøjet blodtryk kaldes også for hypertension. Når du har et forhøjet blodtryk, betyder det, at trykket i kroppens pulsårer er højere, end det bør være.
Man kan gøre meget for selv at modvirke et forhøjet blodtryk, hvilket blandt andet kan være ved at spise sundere, stoppe med at ryge, drikke mindre alkohol og dyrke mere motion. Vær desuden opmærksom på, at det er normalt for gravide, at man har et let forhøjet blodtryk.
