affugter tilbud
VærkstedsindretningVærktøj

Affugter – Sådan finder du den bedste

0

Jeg har undersøgt nogle forskellige metoder til, hvad du kan gøre, hvis du har problemer med at få affugtet din bolig, dit kontor eller lignende ved naturlige metoder såsom udluftning. En af metoderne foregår med en affugter, der er et særdeles godt redskab til dette formål. Jeg vil gerne dele de erfaringer og den viden, jeg har med affugter, med dig.

Hvad er en affugter?

En affugters fornemmeste opgave er at drage fugt ud af luften i et rum. Hvordan gøres det så? Den udnytter ganske enkelt den forskel, der er på varm og kold luft. Varme er en forudsætning for effektiv affugtning, da dette kan indeholde mere vanddamp.

Affugterens opgave er så at suge den fugtige og varme luft gennem et filter. Efterfølgende passerer denne luft med vanddamp et kølelegeme, hvilket er med til at få vanddampen tilbage på væskeform, hvormed denne væske blot kan ledes væk. Det sker ved, at fugten fra den varmere luft vil binde sig på kølelegemet som kondens, og dette kondensvand kan så ledes væk. Dette ledes i en beholder, som er vigtig at være opmærksom på at få tømt jævnligt.

Det her med, at den varme luft binder sig som kondens kan sammenlignes med, når du sætter en flaske med koldt vand ud på spisebordet. Her vil fugten fra den varme omkringliggende luft danne kondens på flasken. Det er lidt det samme princip, affugteren arbejder med.

Når fugten i luften er kondenseret, kommer luften igen ud i rummet, og her vil luften igen være tør, hvormed affugteren har udtjent sin opgave. Den varme, der kommer ud, vil tilmed være en smule varmere grundet den varme, der benyttes til nedkøling af kølelegemet.  

Hvad bruger man en affugter til?

En affugters måde at fungere på dikterer naturligvis også det, den skal bruges til. Men I hvilke situationer kan det være en fordel at bruge en? Det er der flere forskellige svar på, og det afhænger meget af din specifikke situation. Grundlæggende kan det siges, at en affugter benyttes til at forbedre indeklimaet i boligen. Det er således et elapparat, der kan placeres i rum, hvor luftfugtigheden altid er en smule højere. Det kan eksempelvis være i:

  • Kælderen
  • Vaskerummet
  • Bryggerset
  • Badeværelset
  • Poolrum, spa eller wellness-rum.
  • Og mange andre steder

Der er mange steder, hvor indeklimaet kan forbedres med en affugter. Der er også mange, der vælger at bruge den i forbindelse med en oversvømmelse. Hvis der eksempelvis har været et skybrud, er mange boligejere blevet ramt af en større eller mindre oversvømmelse. Efter dette vil der være et meget fugtigt miljø i de påvirkede lokaler, hvilket kan afhjælpes med en affugter.

Det kan også være, at du har et vaskerum. Her vil der være meget fugtigt, hvis du vasker meget, tørrer vasketøjet på stativ og lignende. Denne fugt kan være udfordrende at slippe af med uden det rigtige udstyr. Jo, du kan vælge at lufte ud, men hvis vejret er lige så fugtigt eller fugtigere uden for, hjælper det knapt så meget. Her vil en affugter være et særdeles godt redskab. Den affugter lokalet og giver dig de bedste forudsætninger for at tørre tøjet i vaskerummet.

poolaffugter

En anden situation kan også være, at du har et kælderrum, hvor luften ofte kan være lidt fugtig i det. Det er både skadeligt for møbler, gulve, vægge, loft osv., mens det heller ikke er godt for indeklimaet. Her kan det også anbefales med en affugter, da du kan få fugten ud af kælderen. Derigennem får du bedre indeklima samt skåner inventar og byggematerialerne i boligen.

Forskellige typer af affugtere

En affugter er også et alsidigt apparat, der kan benyttes i mange forskellige typer af rum. Derudover findes der også forskellige modeller af affugtere. Det synes jeg, at du skal vælge at se som en fordel. Det betyder nemlig kun, at der også findes en model, som passer netop til de behov og krav, du end måtte have hertil. Der findes tilmed mange forskellige producenter i form af Woods, Electrolux, Delonghi, Meaco og lignende. Disse forskellige producenter har til dags dato lanceret forskellige modeller med forskellige formåen.

En af de væsentligste forskelle, der er at kigge efter på de forskellige modeller, er, at nogle af dem er hybridmaskiner. Det vil naturligvis sige, at de har to forskellige funktioner i det ene produkt. De to funktioner her er:

  1. Affugtning
  2. Luftrensning

Med en sådan hybridmodel slås to fluer med et smæk. Derved kommer du både fugt og støv i luften ti livs. Det er med til at give et meget bedre indeklima, hvilket kan være belejligt i det private såvel som ved erhverv.

Dette var en mere overordnet forskel på de forskellige produkter i udvalget. Alle modellerne er tiltænkt at skulle dække et eller andet areal, og det er forskelligt fra model til model, hvor stort et område modellen kan dække. Her er det så vigtigt, at du finder en affugter passende til det areal, du gerne vil have affugtet. På større områder end den givne model kan dække, vil jeg anbefale, at du anskaffer dig flere modeller, så du samlet set har affugtere, der kan dække en smule mere end det antal kvadratmeter, du ønsker dækket.

Det skal du se efter

Det kan være svært at finde hoved og hale i de ting, du skal se efter ved valg af affugter. Derfor har jeg samlet de 5 vigtigste ting, du skal se efter ved affugter:

  1. Hvor stort et areal kan den givne model affugte over? Sørg for at afstemme med størrelsen på det/de rum, der skal affugtes med maskinen.
  2. Støjniveauet må ikke være for højt, hvis du er meget følsom for lyd, eller hvis den skal placeres tæt på soveværelset, stuen eller andre steder, hvor den kan genere.
  3. Overvej om du har behov for flere hastighedstrin.
  4. Skal du tit transportere affugteren? Så sørg for at vælge en, der let kan transporteres – eventuelt med håndtag eller hjul
  5. Designet kan du også overveje, da den vil blive en del af boligen, og derfor bør den passe ind.
5/5 - (1 vote)
Martin Petersen
Velkommen til min side :) Jeg har de sidste 15 år interesseret mig for gør-det-selv arbejde. Det startede, da jeg renoverede mit første hus og siden da har jeg opbygget en temmelig stor værktøjssamling. For 5 år siden fik jeg idéen til denne hjemmeside, hvor jeg fik mulighed for at finde det bedste værktøj efter min mening og skrive om det. Det er med tiden blevet til mange artikler, som jeg nyder at skrive i perioder jeg har tid til det. Du er velkommen til at kontakte mig på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mkpetersen/

    DeWalt slagboremaskine. Find den bedste slagboremaskine i 2023

    Tidligere artikel

    Bosch dyksav. Stor 2023 guide til bedste køb af dyksav

    Næste artikel

    Du kan måske også lide